Et læserbrev i avisen kan nogle gange føre til mange ting. Og nogle gange kan det faktisk føre til at man bliver valgt ind i Borgerrepræsentationen. Idet for vel et par uger før det nys afviklede kommunalvalg læste jeg et indlæg fra en vis Mikkel Skovgaard Hansen, der som så mange andre godt kunne lide at besøge storbyens natteliv i de senere timer, og også foretrak at gøre det i sin glimmertrøje for at gøre det lidt mere festligt. For skal der være fest så lad der være fest. "Det er nok de færreste der forestiller sig, at det kan føles farligt for en 25-årig mand at gå i byen i København. Sådan er det formentlig også de færreste der har det. Men hvis man ligesom mig kan lide at gå i glimmertrøje, når man går i byen, er verden bare en anden. Jeg har faktisk ikke overblik over, hvor mange gange jeg har været bange i det københavnske natteliv. Fordi jeg er homo."
Således indleder Mikkel Skovgaard Hansen sit læserbrev i Politiken for små fire uger siden. Og han fortsætter med at disse konflikter selvfølgelig er gerningsmændenes ansvar, men også, at dørmændene og personalet skal klædes på til at spotte de her situationer og reagere på dem, således at festen bliver for alle.
Nu har jeg jo aldrig oplevet tilsvarende situationer som den gode Mikkel har oplevet, men jeg er jo også en stor herre og solidt bygget, så dels er der næppe nogen som vil indlade sig i klammeri med mig, og dels skulle jeg nok kunne slå fra mig hvis det skulle være. Men der er jo ingen grund til at trappe en konflikt op, specielt i dag hvor mange tager våben med i byen, så jeg har aldrig følt mig flov ved at stikke af når jeg fornemmer at det er det sundeste for mig og min krop. Men efter at jeg ikke længere er så mobil som jeg var i gamle dage føler jeg mig også mere udsat, og så er det meget godt at jeg som regel søger hjemover kl.22 for at gå i seng; jeg ønsker jo ikke at smadre den næste dag med søvnmangel og tømmermænd.
Men tilbage til Mikkel Skovgaard Hansen, for jeg kunne fuldt slutte mig til hans tanker, og det mindste jeg kunne gøre derved var at give ham min stemme, da jeg kunne læse af læserbrevet at han stillede op til Borgerrepresentationen for Enhedslisten, så jeg fandt hans email adresse på Enhedslistens hjemmeside og kunne give mig til kende overfor ham, nu vi jo næppe ville mødes - selv om han boede i Mjølnerparken ikke så langt væk, større er København altså heller ikke. Nogle dage senere skrev han så tilbage til mig med tak for min opbakning og roserne. Og jeg var ikke den eneste der syntes at han var en fin fyr, for det var der flere end 1500 andre vælgere, der også havde, så han blev selvfølgelig valgt ind med 1516 stemmer, hvilket sendte han ind i BR med femteflest stemmeraf de 15 Enhedsliste-medlemmer der blev valgt ind. Eller som nr. 35 af 55 medlemmer af Borgerrepræsentationen. Ganske godt gjort af en ung mand på blot 25 år!