Navigation:    
Start  >  Blog 
> 10. december 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Brydetøj fra Gym Gladiator Fredag, 10.12.21

For godt to et halvt år siden fik jeg en hel posefuld med lycra tights fra min gamle brydekammerat Brian fra Irland som en ren gave, da han fra et tidligere besøg hos mig i 2008 vidste at jeg følte mig tiltrukket af spandex gear. Ikke fordi jeg havde noget stort behov for at få flere tights, men det er jo altid rart at prøve noget nyt. Ti nye ubrugte par tights var der i den pose, og det var først for to måneder siden (10. oktober) at jeg begyndte at bruge det sidste par. Men yderligere fire uger senere bød skæbnen mig at jeg fik mulighed for at få en ny sending lycra gear: tights, singletter og leotards. Min brydeven Peter (aka Gym Gladiator) var ved at flytte fra sit landlige domicil i MidWales for at flytte ned til kysten. Hvilket betød at han måtte opgive sit matroom, hvor jeg havde haft flere svedige kampe med ham og en af hans gæster. Samtidig havde han besluttet sig for at det ville være slut for ham med at bryde, og da jeg var fræk som en slagterhund spurgte jeg ham, om ikke jeg kunne overtage hans brydedragter da han øjensynligt ikke skulle bruge dem længere og jeg vidste at vi havde nogenlunde samme statur. Og jeg blev noget overrasket da han meldte at det var i orden, jeg skulle blot sende ham 20£ som ville dække alt inklusive forsendelse til min adresse. Hvilket jeg hurtigt kunne regne ud betød, at jeg ville få alt hans brydetøj gratis! Og den 23. november modtog jeg så hans pakke med otte par leotards, tights og singletter. Så nu har jeg masser af tøj jeg kan bryde i. Og jeg vil få brug for det første allerede om en uges tid, hvor jeg agter mig til Paris. Her skal jeg nemlig møde Kimmetje fra Belgien, hvor vi i en Bed&Breakfast lejlighed håber på at kunne bryde med en stribe af de lokale brydere.


Peter i sin Adidas Scoop leotard,
som jeg nu har overtaget

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.