Sidste kontakt til folkeskolen sluttede i Gribskov - Tirsdag 01.02.22
For ti år siden tog jeg med Ole på endnu en overnatningstur i Gribskov, og den kastede naturligvis også en notits af sig på min blog: "Her op til weekenden fik jeg en invitation fra Ole, om vi skulle tage ud og genbesøge vores lejrplads i Gribskov - og det skulle han da ikke sige mere end én gang før jeg var klar til at tage ud i vinterkulden. Jeg har jo på uregelmæssige tidspunkter ofte taget op i Gribskov for en overnatning, nogle gange alene, men som oftest sammen med Ole, og nu hvor han havde den undskyldning at han netop var ved at købe et nyt telt kunne jeg da godt tage med ham op for at teste det. Det havde jo været sibirisk kulde den foregående uges tid, så det var vel egentlig bare at finde min gamle ekspeditionssovepose frem samt telt og liggeunderlag, og så kunne vi købe aftensmaden på vejen derop. Vi var deroppe midt på eftermiddagen, og med sol fra en næsten skyfri himmel var der lys nok til at vi kunne finde ind til lejrpladsen og gøre klar til natten. Temperaturen var minus 8 da vi steg ud af bilen, og vi kunne nok regne med at det ville blive endnu koldere i løbet af natten. Vi havde godt nok brugt det sidste dagslys til at skaffe brænde til det sædvanlige lejrbål, som vi havde talt om at tænde efter aftensmaden, men selv om et lejrbål jo er indbegrebet af varme var lysten alligevel ikke rigtigt til stede. I stedet gik vi så en nattetur i den iskolde skov, hvor ikke en vind rørte sig. Månen kastede et spøgelsesagtigt skær, og hvor skoven blot var en lille smule åben var der lys nok til at vi kunne orientere os. Vi vandrede igennem skoven ned til Gribsø, som vi havde gjort så mange gange mens vi stadig havde den lejr vi kaldte Camp 3, og nu fra Camp 4 kunne vi stadig finde vej til Gribsø, omend det herfra var en lidt længere tur.
Det blev en noget kold nat, hvor jeg bemærkede at mit selvoppustelige liggeunderlag vistnok var punkteret. Jeg havde ganske vist taget ekspeditionssækken med, så det var begrænset hvor meget grundkulde der trængte op, men så vidt jeg kunne mærke var skovbunden mere ujævn end jeg havde regnet med. Men jeg sov nu alligevel ganske udmærket, forholdene taget i betragtning."
Ole havde været min skolekammerat siden folkeskolen, så ham havde jeg kendt siden 1970, og han var den sidste jeg havde kontakt med efter at gammel-elev-festerne var slut for en del år siden. Vi havde den samme interesse i vandring og bjergbestigning, omend det var mit indtryk at han mere gik efter at gøre tingene bedre end mig, i hvert fald udadtil. Hvilket jeg for så vidt ikke havde noget imod da jeg gennem årene havde fået den opfattelse at han var en notorisk lystløgner, hvorimod jeg vidste at jeg kunne stå inde for alle de oplevelser jeg fortalte om. Men efter denne tur til Gribskov blev forbindelsen meget stille, og måske et halvt år senere fortalte han at han ikke længere ville have noget med mig at gøre. Hver sin lyst, tænkte jeg og gjorde ikke mere ved det.
Dagblog 7. februar 2012: En kold vinternat i Gribskov

Søndag morgen i den sneklædte Camp 4