Det er ellers ikke fordi jeg gør det store ud af at spise ude for tiden, selv om jeg gerne gør det for at støtte de lokale restauranter, som har haft det mere end svært med de mange nedlukninger der er blevet gennemtvunget som følge af coronakrisen. Men det seneste halve år har jeg bemærket en kraftigt sigende udgift til restaurantbesøg og andre kulturelle begivenheder, hvorfor jeg som følge heraf har besluttet af halvere udgifterne dertil i dette års budget, hvilket i praksis betyder at jeg ikke vil tillade mig selv at spise ude mere end to gange om måneden, bortset fra situationer hvor det ikke mig selv der betaler regningen. Så selv om jeg i min foregående blog havde været ude at spise på Den Kinesiske Mur er det ikke ekstravagant at jeg også idag anmelder endnu et restaurantbesøg; det ville i øvrigt også have slugt budgettet for mere end to måneder. Jeg har nemlig været ude at spise på Aamanns 1921 ved den årlige andelsboligforeningsmiddag, og det var ganske udmærket - selv om det havde været problematisk at bestille bord på stedet da restauranten ligesom resten af samfundet netop havde åbnet igen efter coronapandemien. Men det var værd at vente på. Vi havde valgt at tage den store 10-rettersmenu med fire serveringer, og den var både mere velsmagende og også mere afvekslende end den 132-retters buffet som jeg havde fået på Den Kinesiske Mur blot tre dage tidligere - men også væsentligt dyrere. Første servering var med fisk og skaldyr, og jeg kan ikke sige andet end godt om fiskesuppen med helleflynder, de håndpillede rejer og den færøske laks. Delene havde fået præcist den tid på komfuret de skulle have for at komme til deres ret og tilbehøret gjorde som det skulle. Næste servering var dog lidt tam da den bestod af grillet blæksprutte med hjertemuslinger. Jeg havde ganske vist næppe smagt blæksprutter så gode som disse her, men hjertemuslingerne var for små til at give noget videre indtryk. Her ville knivmuslinger nok have været bedre. Vi fortsatte med glaseret oksetværreb fra Grambogård, men her var glaseringen for tyk til at man kunne smage oksen, og så hjælper det ikke at oksen havde bagt det meste af dagen. Den økologiske hvedegrød burde nok have blevet i vegetarmenuen, og den grillede cikorie med citrontimian - hvad bruger man cikorie til, andet end til Rich's kaffeerstatning under krigen? Men den afsluttende citronfromage kunne dog hive et positivt slutindtryk af et godt måltid mad hjem. Behageligt supplereret af den ledsagende vinmenu. Og i øvrigt: Når resturanten kalder sig Aamanns-1921 skyldes det ikke at den ligger i en bygning fra 1921, da ejendommen er meget ældre end det - men at den ligger i nummer 19 og 21. Og måske jeg en dag skulle prøve deres smørrebrød, som var grunden til at Aamanns startede for 16 år siden.
         
Aamanns-1921