Ved afslutningen af Kulturby København i 1996 blev der foretaget et initiativ gående på, at København skulle gemme en række typiske genstande fra det tidspunkt for eftertiden. Disse artefakter skulle gemmes som eksempler på, hvad der betød noget for byens indbyggere på dette tidspunkt, og det var hensigten at disse artefakter skulle låses ned for en periode på foreløbig 25 år, således at man i fremtiden kunne lave en udstilling af hvilke ting der var karakteristiske for 1990'erne. Jeg husker selv dengang dette arrangement blev sat i værk og jeg havde da selv overvejet om jeg skulle foretage et bidrag selv - men det blev aldrig til noget. Disse 25 år er gået nu, og opgaven med at udstille disse artefakter for nutiden er blevet overdraget til Københavns Museum. Og meget er sket på de mellemliggende 25 år, selv museet er ikke det samme som dengang i 1996 hvor det hed Københavns Bymuseum og lå i en herskabelig gård ved Vesterbros Torv. I dag er museet flyttet ind til byen og ligger i Stormgade overfor Nationalmuseet. Disse 500 tidskapsler er blevet til en særudstilling på museet og danner et kaleidoskopisk billede af 1990'ernes København, og modsat mange andre museale ting er disse artefakter genstande, som vil vække gamle minder for mange af de besøgende, fordi de selv har oplevet den tid, hvor disse effekter var på mode eller en almindelig brugsgenstand, men som ikke bruges længere her i 2022. 1990'erne var en tidsperiode hvor der dukkede mange nye opfindelser frem som man troede ville revolutionere fremtiden, men som ser helt anderledes ud i dag. Blandt andet Bycyklen, som dengang var en verdenssensation, men som mange andre byer nu også har taget til sig, telefonboksen som dengang kunne findes på hvert andet gadehjørne, men som i dag ligger i lommen på snart sagt hvemsomhelst, eller den personlige computer, som er mindst lige så betydningsfuld i dag som i 1996. Omend tidens tand har guffet både disketter, cd'er og videobånd i sig. Personligt synes jeg dog at tiden går lidt for hurtigt når moderne computere ikke længere kan læse de dengang nye cd'er - så er jeg glad for at jeg stadig har en pladespiller så jeg stadig kan høre musik på stereoanlægget. Og à propos plader har den gammeldags LP plade for nylig overhalet cd'en som et mere foretrukket medie at udgive musik på. Selv om de fleste dog vælger at hente musikken ned trådløst. Trods mange ønsker derom har jeg i mange år haft lyst til at besøge Københavns Museum men aldrig gjort det. Så måske denne særudstilling kan få mig til at gå på museet? Selv om jeg hverken har haft AIDS eller Buffalosko! Særudstilingen løber frem til 31. oktober.
Københavns Museum