Coronapandemien har nu varet i to år, og jeg har konstant haft en uvilje mod at aflyse de mange rejser og besøg jeg plejer at foretage mig, et behov, der absolut ikke er blevet mindre efter at jeg er gået på førtidspension og dermed også har haft mere tid til rådighed. At jeg har måttet udskyde mine rejser har dog ikke haft den store betydning da jeg har benyttet mig af lejligheden til at få foretaget de operationer der kan løse mine problemer med mine kalveknæ. Men mine udskudte besøg har også betydet at mine nuværende og kommende venner nemt har mistet interessen for et besøg. Så selv om listen derved er blevet kortere er den også blevet mere påtrængende. Det land hvor jeg har flest personer, der har ytret ønske om at se mig, eller hvor jeg har haft lyst til at se dem, er England, og her hørte jeg for få dage siden i radioen, at Storbritannien ville droppe alle restriktioner om 14 dage. Ganske vist har det været rimelig uproblematisk at rejse til England, men deres vedholdende krav om at man skulle få foretaget en PCR-test efter ankomst (til en pris af 50£), og de ikke anerkendte en test foretaget hjemmefra (der her i Danmark er gratis) har gjort at jeg af økonomiske grunde har udskudt England som et potentielt rejseland. Hvilket ikke er blevet bedre af at Storbritannien efter sin afsked med EU også er røget ud af den ugentlige liste over coronarestriktioner i andre turistlande. Men i anledning af de positive udmeldinger for nylig gik jeg i går ind på Udenrigsministeriets hjemmeside for at se hvordan forholdene var i øjeblikket - og det viste sig at der ikke var et ord om disse obligatoriske PCR-tests. Det var altså bare om at købe en flybillet og så af sted. Og dog. For selv om vi har droppet alle restriktioner her i Danmark er der ikke mange andre lande som er i den samme gunstige situation, så det er ikke ligetil at besøge mine venner på den anden side. Faktisk er der generel uvilje mod at få besøg, og det bliver langt hen ad vejen begrundet med det kolde og våde klima her i senvinteren. Så jeg må nok sætte mine rejseplaner på pause lidt endnu, omend jeg allerede har en føler ude om at starte med at tage til Manchester, hvilket iøvrigt var den første engelske by jeg besøgte for snart mange år siden.