Præcis i dag for ti år siden, den 21. marts 2012, sendte Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning et brev ud til alle 14 grundejere i karréen Helsingborggade 2-12, Kildevældsgade 69-75, Thomas Laubs Gade 1-17 og Landskronagade 54-60 med en forespørgsel om der var interesse for en sammenlægning af ejendommenes baggårde, for det var der en af ejendommene som havde forespurgt kommunen om. Brevet var naturligvis ledsaget af et simpelt spørgeskema, som var dekoreret med fem fotos, der viste tre billeder af et grønt og blomstrende parkanlæg, et med nyvasket tøj der blev hængt op i frisk luft mens det femte viste en legeplads med træstammer. Naturligvis fik kommunen opbakning til dette forslag af en majoritet af ejendommene, og samme efterår blev der indkaldt til karrémøde på Kildevældsskolen, hvorefter vi kunne gå hjem med hovederne fulde af planer om en kommende blå og grøn gård. Vores fællesgård skulle indgå som demonstrationsprojekt i Klimakvarteret Sankt Kjelds Kvarter, således at kommunen derved kunne vise besøgende, at en sådan klimatilpasset karré ikke nødvendigvis behøvede have et stort areal, men at den også kunne gennemføres på smalle gårdforløb, som der jo er stor overvægt af her på Østerbro. Forslaget blev godkendt ved karrémødet og så kunne arkitekterne gå i gang med at planlægge den nye gård. Derved vil man også indkorporere forskellige nye løsninger. Hele karréens regnvandsafløb vil blive afkoblet kloaksystemet som led i skybrudssikringen, og regnvandet vil blive ledt ned i en bæk, der skulle slynge sig gennem gården indtil vandet til sidst vil blive opmagasineret til tøjvask og toiletskyl. Ved siden af bækken vil der blive anlagt en grøn have med blomster og frugtbuske. Jeg drømte også om at der kunne blive plads til en hønsegård til at skabe liv i gården og sikre en omend begrænset forsyning af friske æg. Et sådant projekt ville nok tage nogle år at etablere, men at vi ti år senere stadig sidder i byggerod havde hverken jeg, kommunen, ejendomsdriverne eller vores andelsboligforening regnet med. Bækken er ganske vist blevet etableret som en rende i stål men uden grøftekant, for det kunne jo være farligt for løsgående børn med mere end et par centimeter vand i bækken. Men hvad så med den grønne have med blomster og frugtbuske? Jeg troede ellers at den endelig var på vej da der blev lagt muldjord ud i gården, men der var beboere på den anden side af gården der ikke brød sig om risikoen for at der ville blive slæbt snavs ind i deres fine lejlighed. Og det grønne gårdmiljø vi i vores andelsforening havde etableret med et "grønt vandfald" ned over plankeværket og et flot birketræ midt i gården, hvad skete der med det? Tja, birketræet blev fældet og det grønne vandfald forsvandt sammen med plankeværket. Og hele den fælles gård blev plastret til med betonfliser ovenpå muldjorden. Så hvad skete der med visionerne om en blå og grøn gård? Tja, svaret flagrer vel i det uvisse.