Nogle gange gør man tingene mere bøvlet end godt er. For for en snes år siden indførte man her i Danmark en offentlig digital signatur, således at det med sikkerhed kunne verificeres hvem man var. Denne offentlige signatur blev med vores tiltagende digitalisering konstant udbygget, og i 2011 førte det til at vi alle skulle have NEM-ID, der skulle bruges når man skulle tilgå sin netbank, skat.dk, borger.dk og visse andre hjemmesider i det offentlige system. Typisk at når det offentlige indfører noget der indledes med ordet NEM er det et varsel om at noget er besværligt, selv om det helt sikkert ikke har været hensigten. Men med tiden lykkedes det at få langt de fleste danskere med på vognen, selv om der selvfølgelig var nogen, som ikke havde adgang til en computer, hvilket var en nødvendighed hvis man ville bruge NEM-ID, men de fik så muligheden for, fortsat at modtage henvendelser fra myndighederne pr.post. Og selvfølgelig kunne det offentlige ikke bare se på at de havde et system som rent faktisk fungerede, så de måtte hellere udtænke et nyt system, der ikke kunne tilgås med en computer som man kunne med NEM-ID. Det nye system fik navnet Mit ID, og det skal som udgangspunkt tilgås via en smartphone. Jeg skal ikke afvise at der kunne være lige så mange i dag, der er i besiddelse af en smartphone som der var personer i 2011, der havde adgang til en computer, men følger man denne sammenligning føles det som at være rykket ned af den moderne rangstige. Og ligesom der i 2011 blev udtænkt en alternativ løsning for personer, der ikke havde en computer har man ved indførslen af Mit ID udtænkt en alternativ løsning for personer, der ikke havde en smartphone af nyere art. Det krævede 'bare' at man mødte op på kommunens Borgerservice og havde bestilt tid dertil, så ville de ordne ens Mit ID tilslutning. Og heldigvis lå mit lokale Borgerservice-center blot et kvarters gang borte. Så der var jeg nede i dag. Fra starten havde jeg en fornemmelse af at det ville være en værre bøvlet affære, og vejret, med regn der høvlede ned i stænger og blev blæst frem af en solid kuling, gjorde det ikke mere indbydende. Fremme i Borgerservice skulle man melde sig med sin fødselsdato på ankomstcomputeren så jeg tastede mit CPR-nr. Det kendte maskinen ikke. En gang til - måske det skulle være uden bindestregen. Det kendte maskinen heller ikke, så jeg opgav maskinen og gik ind og fandt en stol. Så dog at der stadig var syv minutter før jeg skulle til, så jeg vendte tilbage til maskinen for at prøve igen. Det er jo altid godt at læse brugsanvisningen, og her kunne jeg læse at der skulle indsættes 00 før fødselsdatoen. Den kombination kendte maskinen heller ikke, men ved at læse brugsanvisningen igen skulle man indtaste 00DDMMÅÅ, så det gjorde jeg. Det kendte maskinen heller ikke, så jeg gik ind til kontoret for en hjælpende hånd. Derinde kunne de godt finde mig, så jeg fik mit kønummer. Måske blot et minut senere kom jeg ind, og det var slet ikke så bøvlet som frygtet - eller også var hun en ræv til det tastearbejde. Og ti minutter senere stod jeg ude på gaden igen som verificeret Mit ID-bruger.