Jeg havde kun min daypack med mig da jeg fløj til Düsseldorf, så fremme i lufthavnen kunne jeg gå direkte til udgangen, hvor Michael ventede. Med lufthavnens SkyTrain kom vi til lufthavnens banegård, hvor vi skiftede til et regionaltog, der på fem minutter kørte os til Düsseldorf Hauptbahnhof, hvorfra der kun var et enkelt stop med U-banen til Oberbilk, hvor Michael boede. Han var en af dem, jeg havde brydet mest med. Tre gange på Hotel Bella Sky i 2016 og to gange i 2018 i privaten i Düsseldorf. Så tirsdag skulle det blive sjette gang vi skulle bryde. Egentlig havde jeg også regnet med at skulle bryde med Dadwrestler, men han var taget på ferie, så det kunne ikke blive til noget. I stedet havde jeg aftalt at jeg kunne bryde med Fabian a.k.a. colwrestler, en fyr fra Colombia, som jeg ikke havde brydet med før. Og det skulle vi allerede samme aften. Men det løb lissom lidt ud i sandet, for inden jeg havde skiftet til min singlet havde Michael allerede taget fat i ham og jeg var henvist til en rolle som andenviolin. Derefter kom jeg dog hurtigt ind i kampen, men Fabian var ikke så kamplysten som han havde givet indtryk af da vi havde chattet sammen dagen før, hvor han havde set frem til at jeg kunne styre ham med mine scissors. Men det blev der dog ikke så meget af. Fabian trak sig tilbage og overlod brydningen til Michael og mig, og det var ikke lige det jeg var forberedt på. Michael havde brydet i tredive år, og han havde vundet over mig ved hver og en kamp jeg havde haft med ham. Og dette var min første brydekamp dette år. Så jeg kunne godt forestille mig at med Michael ville Fabian have en for ulige kamp. For selv om jeg havde haft syv gange flere modstandere end Fabian havde Michael haft mindst tyve gange flere modstandere. Så jeg fik aldrig rigtigt brydet med Fabian. Men Michael havde også skaffet en brydende gæst, nemlig Sascha, a.k.a. waterrescue. Ham havde jeg brydet med da jeg havde besøgt Rookie i Neuss i 2018, så jeg vidste at han var lige så stærk en modstander som Michael. Så det blev ikke så meget den afslappede åbningsmatch efter coronaen som jeg havde håbet på. Jeg havde jo ikke den fulde styrke tilbage endnu efter coronaen og mine to knæoperationer, og sidstnævnte gav mig tilmed uventede situationer hvor jeg havde problemer med balancen. Så da jeg til slut havde taget et bad var det en udfordring at kravle ud af det høje badekar til det våde gulv. Så jeg gled på gulvet og knuste derved Michaels toiletbørsteholder. Unødvendigt pinligt!