|
|
Hvorfor så megen hast?
|
Onsdag, 01.06.22
|
For ti år siden havde jeg her i min klumme skrevet om den manglende oprydning i skovbunden, der har været i Geelskov siden skovarbejderne i slutningen af 2010 fældede et større skovområde, hvilket medførte at min foretrukne løberute der forsvandt under meterhøje stabler af træstammer. Og allerede dengang havde jeg spekuleret på, om den manglende oprydning mon skyldtes en hensyntagen til det stigende tal af mountainbikere:
"Det gælder vel for mountainbikere som det gælder for alle cyklister, og for så vidt alle andre former for trafikanter, at man altid bør overholde færdselslovens § 1. Nemlig at man altid skal køre eller bevæge sig efter forholdene. Og lige så lidt som det er hensigtsmæssigt at køre måske 80 km/h i bil gennem et uoverskueligt vejsving, så er det heller ikke hensigtsmæssigt at cykle for fuld hammer gennem tæt skov uden at tage hensyn til andre trafikanter, herunder fodgængere og løbere. Vi skal jo alle tage hensyn til hinanden, men netop det at tage hensyn til hinanden betyder jo at det skal være gensidigt, men jeg skal dog ikke vige tilbage fra at give en mountainbiker en skulder hvis han farer gennem skoven og pludselig dukker op på blot et par meters afstand, uden mulighed for at bremse op eller bare styre fri af forhindringen. Jeg har altid fundet det en god idé at være i stand til at bremse inden for den afstand man kan overskue, for hvis man ikke kan det kører man simpelt hen for hurtigt.
Men min antagelse var ret, for for nogle år siden bemærkede jeg, at de få uofficielle mountainbikeruter i Geelskov var blevet shinet op og nu bredte sig over et væsentligt større område. Og den skrænt, der tidligere havde været en væsentlig del af min løberute i Geelskov var blevet inddraget til brug for mountainbikere. Det mente jeg dog ikke jeg kunne tage hensyn til, for jeg havde løbet her i snart tyve år og følte jeg havde vundet hævd på min gamle rute. Og når den nu var tilgroet så jeg intet galt i at bruge mountainbikeruten hvor det var nødvendigt. Det lader så også til at mountainbikerne kører mere forsigtigt nu - eller også skyldes det den stejle skrænt.
Dagblog 21. juni 2012: Mountainbikeruter vinder frem i skovene
|
|