|
|
Jurassic World: Dominion
|
Torsdag, 16.06.22
|
Det er nu over tyve år siden at jeg havde set - og set noget til - Jurassic Park, den film hvor forretningsmindede videnskabsmænd genoplever fortidens dinosaurer som trækplastre til den dertil oprettede park. Dog ikke så meget fordi der ikke har været liv i fortidsøglerne i de mellemliggende år, men mere fordi jeg kun har det den første og tredie film i serien, som nu skulle være blevet lanceret i sin sjette generation. Og i mellemtiden var Jurassic Park blevet til Jurassic World, uden at jeg dog havde bemærket noget herom. Jeg fik kun tilfældigvis nys om at der stadig var liv i disse fortidsvæsener fordi jeg havde set en anmeldelse i avisen og checkede hvad min lokale Park Bio havde på programmet, nu, hvor avisen ikke længere viser hvad biografer her i landet har på programmet. En af de vigtigste ændringer fra hvad vi havde erfaret gennem Jurassic Park, var, at nu kunne dinosaurerne nu også formere sig aseksuelt, hvilket betød, at Blue, en verociraptor fra de tidligere film, nu havde en lille ny. Og når dinosaurerne kunne formere sig ukønnet var springet til at mennesket kunne gøre det samme jo ikke langt. Det krævede jo blot en mindre genetisk ændring, og derved var en af hovedpersonerne i de foregående film fremkommet med en baby, som nu var en teenager, som vi her ser som Maisie. Og som 'tilfældigvis' var blevet gode venner med den lille ny velociraptor. Der skal selvfølgelig også være et ondt firma indblandet, og i denne film er det Biosyn Genetics, som udadtil studerer og holder dino'erne i live for at skaffe genetisk materiale for at kurere kræft og løse fødevarekrisen med GMO-modificerede planter. Men som altid går det galt når mennesket blander sig i naturens gang. Her blandt andet eksemplificeret med græshopper, der med gener fra kridttiden vokser til vildandestørrelse og kan ribbe marker på rekordtid. Biosyn Genetics har et hemmeligt laboratorium i Dolomitterne, hvor den anden del af filmen udspiller sig. Via Malta kommer Maisies plejeforældre derfor også til Dolomitterne, hvor de får fingre i et eksemplar af en af disse græshopper, som de forventer rummer kuren til en modgift mod de mange græshopper, der har bredt sig over hele kloden. Biosyn Genetics' direktør Lewis Dodgson forsøger at slette beviserne ved at brænde den sektion af laboratoriet af, men græshopperne undslipper i store sværme, som derved antænder en skovbrand. Ganske vist er græshopperne genmodificerede, men de kan for pokker da ikke brænde og flyve på samme tid. Men det kan de åbenbart i filmen! Så der er stadig mange skæve tandhjul i en Jurassic-film, men som aftenunderholdning er den nu god nok.
IMDb: Jurassic World: Dominion
|
|