|
|
Brydning på Carteret Arms
|
Onsdag, 06.07.22
|
Nu var jeg jo ikke kommmet her til New Jersey bare for at hygge mig med John eller afhente de mange forsendelser med lycra gear, som jeg havde fået sendt til ham for at omgå det ulidelige gebyr, som postvæsenet derhjemme jo tager for at foretage fortoldning af en forsendelse fra udlandet, uanset om der så er told på eller ej. Nå, jeg var jo også kommet her for at bryde, og i dag havde jeg så min første kamp her i Trenton. John havde nogle år tidligere anbefalet mig at jeg skulle bryde på det tykke gulvtæppe i dagligstuen i hans lejlighed i Carterets Arms, og ikke på et motelværelse, da jeg kunne risikere at slæbe utøj med hjem til ham, men denne dag var fatisk den første, hvor jeg havde gjort brug af den mulighed. Min modstander Paul, på MeetFighters kendt som wrestlepa, boede i Frackville PA, to timers kørsel herfra og han havde oprindeligt foreslået at vi kunne bryde på et motel, så han villle hente mig i Trenton så vi kunne bryde på motellet og tage en overnatning der, således at han ville bringe mig tilbage til Trenton dagen efter. Men efter jeg var kommet på denne side af Atlanten spurgte han om jeg ikke havde mulighed for at skafffe plads til en match. Og det havde jeg jo, takket være John. Ifølge Pauls anbefalinger på MeetFighters skulle han være en 'tough man' med 'very strong arms', men det ville så vise sig om han havde det. Og, som han skrev, "I am ready to get wrapped up in your legs for some tight prolong scissors holds", og så måtte det vise sig om jeg kunne levere det. Vi startede med et par almindelige bearhugs, og allerede fra starten kunne jeg mærke at hans ikke var så stærke som mine, og efter vi derefter gik ned på gulvet og fortsatte med bodyscissors var det tydeligt nok at han 'bare' var en jobber. Han bad mig så om at gå videre til headscissors, og det tog ikke mange sekunder før han tappede ud. Men tilsyneladende kunne han lide det, så det blev indledningen til en stribe sessions hvor jeg lagde ham i en headscissor, strammede til, og få sekunder efter tappede han ud. Ganske virkningsfuldt, men også moderat kedeligt, så efter tre kvarter holdt vi pause. Men kort efter var han klar igen. Så vi havde vel halvanden times brydekamp sammen, og det lod til at mine knæ stadig var friske nok efter denne udfordring. Hvilket jeg var glad for!
|
|