Nu var jeg kommet vel hjem fra Trenton, og efter at have hvilet ud var jeg i går klar til at booke min næste rejse, og det skulle være til Oslo for at besøge min gamle ven Ole Johan, som jeg ikke havde set i ti år. Samtidig kunne jeg læse i min avis om det fokus de havde på ældre mennesker, der ofte føler sig hensat til B-holdet for indsigt i IT-systemer. Nu har jeg aldrig følt mig som en IT-tåbe, men da jeg i går aftes skulle gøre noget så simpelt som at booke en flybillet er i dag noget vanskeligere end for blot få år siden. Det skulle nemlig vise sig at være en større opgave end i gamle dage, hvilket jeg kan 'takke' bankens verifikationsbøvl for. Jeg havde naturligvis først checket prisniveauet, for jeg ville da gerne støtte SAS nu hvor de endelig var kommet på vingerne igen, men jeg syntes da nok at 2.322 kr. var lige i overkanten for en flyvetur på to gange 70 minutter. Så jeg checkede Norwegian, for selv om det var et discountselskab havde jeg faktisk oplevet en okay service fra dem da jeg i 2019 fløj enkelt til Orlando for at besøge to kommende brydevenner i det område, således at jeg kunne fortsætte til John Howell og Delta. Og de skulle kun have 1.217 kr. for en retur til Oslo, og da de tilmed havde flere afgange at vælge imellem end SAS havde faldt valget naturligvis ud til Norwegians side. Det var nemt nok at udvælge flyene, men da jeg skulle booke dem viste det sig at jeg allerede havde en konto hos dem, hvilket måtte have været fra dengang før coronaen hvor jeg skulle flyve med dem. Jeg mente ellers ikke at jeg havde oprettet en konto der, for jeg havde ikke regnet med at jeg skulle flyve med dem igen, hvilket nok var grunden til at jeg ikke havde noteret det kryptiske password jeg var blevet tildelt af dem på min tosiders oversigt over de mange passwords og logons jeg havde fået samlet sammen gennem årene, både som privatperson og som leder af hedengangne Rainbow Mountain Equipment. Men nu skulle jeg altså bruge Norwegian igen, og heldigvis havde deres hjemmeside en funktion hvor man kunne oprette et nyt password. Hvilket jeg gjorde, og fik endnu engang et kryptisk 12-karakters password tilsendt. Men nu var det blevet sent, så jeg noterede det ned for at fortsætte i dag. Efter en god nats søvn var jeg klar til at gå videre og fik hurtigt markeret mine to afgange, og så var jeg klar til den store hurdle: betalingen, som jeg havde 15 minutter til at gennemføre. Og den skulle efter bankens nye retningslinier finde sted med en dobbelt verifikation: dels endnu et password (som jeg heldigvis havde ordnet i forvejen og noteret på min 2-siders passwordoversigt) og dels med en SMS-kode som systemet ville sende mig. Og fungerede det? Selvfølgelig ikke. Jeg fik blot af vide at jeg nu var logget af systemet uden at jeg kunne få at vide hvilket af mine passwords der var forkerte eller om der var sket en fejl med SMS-transaktionen. Og i mellemtiden var jeg smidt af Norwegians side da der nu var gået mere end de 15 minutter jeg var blevet tildelt for at gennemføre transaktionen. Så jeg må nok prøve igen på søndag, da jeg sandsynligvis nu har 24 timers karantæne før jeg kan prøve en gang til. Det er sgu godt at jeg har en måned til at bearbejde de stormfulde vande i bankens sikkerheds- og verifikationstyranni!