Efter mine to ugers ferie i New Jersey, hvor jeg havde lagt de fleste af mine regelmæssige fysiske aktiviteter på hylden, var jeg vendt hjem igen og kunne fortsætte min træning hvor jeg havde sluppet. Jeg havde måske regnet med at jeg ville være blevet lad efter de to uger uden min sædvanlige aktivitet, men det lod ikke til at være tilfældet, for i mange henseender lod det til at jeg kunne fortsætte som om der ingen pause havde været - men det skyldtes måske snarere at mit fysiske niveau i forvejen lå på et lavt niveau. En ting der virkelig overraskede mig var, at hvor jeg havde regnet med at jeg ikke kunne løbe i samme 'tempo' som jeg havde gjort tidligere, var fakta nu det stik modsatte. For da jeg sidst på måneden skulle løbe mine efterhånden sædvanlige fire runder i Kildevældsparken kunne jeg bagefter notere til min store overraskelse, at ikke bare havde hver runde været hurtigere end den foregående, men de to sidste havde tilmed været hurtigere end de 6 km/h jeg gennem mange år havde sat som grænsen mellem speedwalking og egentligt løb. Således kunne jeg for juli måned notere mig for 5 km inden- og udendørs løb. Hvilket godt nok er noget mindre end i den foregående måned, men dengang havde jeg godt nok også løbet både inden- og udendørs to gange, da jeg jo var bortrejst halvdelen af måneden. Noget tilsvarende kunne jeg også forvente med de øvrige aktiviteter, hvor det lige akkurat var lykkedes mig at nå hele raden rundt. En anden overraskelse var, at mens jeg var i New Jersey lykkedes det mig at få organiseret endnu en brydekamp, kun en uge efter at jeg havde haft den foregående kamp. Og denne nye kamp fandt sted i Trenton, hvor jeg for første gang benyttede mig af muligheden af at bryde i Johns store dagligstue med det tykke gulvtæppe. Og det fungerede fint!