|
|
Mislykket genstart af bjergbestigning
|
Onsdag, 31.08.22
|
Efter et halvt år var der efterhånden kommet styr på min genoptræning efter knæoperationerne, godt hjulpet på vej af min førtidspension, som havde givet mig mulighed for at være aktiv når jeg ville og i det omfang jeg havde overskud til det. Og det havde blandt andet medført at jeg havde kunnet overføre min begrænsede løbetræning fra det indendørs motionscenter til den udendørs placering, godt nok kun foretaget i min lokale park rundt om hjørnet. Men det er da et skridt på vejen, og så vil det forhåbentlig vise sig at mit udendørs løb vil kunne fortsætte når vinteren banker på om få måneder. For når nu vejret har været så fint her i august måned og coronarestriktionerne har tilladt mig at genoptage at genoptage mine rejseaktiviteter og mine muligheder for brydning må jeg dog sige at jeg ikke har kunnet løbe blot tilnærmelsesvis i det omfang jeg havde håbet på. For at tage brydningen først var det i denne måned muligt for mig at tage til Berlin igen, men hvor jeg havde udvalgt otte fyre som jeg kunne bryde med var der kun fire som responderede på mit tilbud og kun en enkelt fyr, afinil, mødte op til en match på hotellet. Men det var også ham, jeg mest af alle havde lyst til at bryde med. Ligeledes kunne jeg løbemæssigt i august måned blot notere mig for 3 km inden- og udendørs løb - og heraf havde jeg kun en halv kilometer udendørs. Hvilket til gengæld var første gang jeg løb et andet sted end i Kildevældsparken, da jeg havde taget løbeskoene med til et efterhånden sjældent besøg i Ellingelyng. Ellers har det været så som så med mine andre fysiske aktiviteter i denne måned, da jeg kun har foretaget en af hver af mine andre regelmæssige aktiviteter, med traveture som den eneste undtagelse, som jeg har haft to af. Men den ene af de to var endnu et forsøg på at vende til bjergbestigning, dog ikke med et bjerg som mål, men med det for mig udfordrende vandreterræn som findes i rigt mål rundt om Oslo. Mine noget begrænsede fysiske aktiviteter skal også ses i lyset af mine rejseaktiviteter, som ud over turen til Oslo og Berlin også omfattede en tur til det danske sommerland, da jeg sammen med Erik Storm besøgte Orø, hvor vi naturligvis også besøgte øens højeste punkt, den 28 meter høje Stensbjerg banke.
|
|