Vel fremme i Rom blev jeg mindet om hvorfor jeg aldrig havde kigget nærmere på Italien, for når jeg en sjælden gang havde været i Italien om sommeren havde det altid kun været de nordligste dele, hvor jeg jo var oppe i Alperne. Rom havde jeg kun besøgt en enkelt gang, og det var for en del år siden da jeg havde været til UIAA møde her, og det havde ikke været et stormøde, men drejede sig mere om en af udbrydergrupperne ISMC eller ICC. Dengang havde mødet fundet sted i vinterhalvåret, så vejrmæssigt var det kun et behageligt afbræk fra det snuskede danske vintervejr. Men august i Rom byder på helt andre temperaturer. Hvilket jeg oplevede allerede den første nat, hvor der havde været dagtemperaturer på op til 34 grader - og det blev ikke væsentligt koldere om natten. Til gengæld var der rart at kunne sidde ude på tagterrassen på 7. etage og nyde morgenmaden mens jeg kunne nyde udsigten over den myldrende storby med sine mange monumentale bygninger - eller blot almindeligt etagebyggeri i de for Italien så karakteristiske pastelfarver af gul og rosa. Noget helt andet end den grå beton, som vi jo går så meget op i hjemme i Dannevang. Rom har jo altid været en rejse værd, som jeg selv sagde da jeg accepterede at tage med herned. Og sandt at sige var der masser at steder som kunne være værd for mig at besøge, men min begrænsede mobilitet gjorde også at jeg ikke var så udtilbens som jeg tidligere havde været. Det eneste opgave jeg skulle udføre mens jeg var hernede var, at købe en flaske Limoncello til brudeparret, så der i hvert fald var en reference til Italien i min bryllupsgave. Og hotellets receptionist vidste også godt hvor jeg kunne købe sådan en flaske, så jeg vovede mig ud i Roms kaotiske trafik, som slet ikke var så slem som jeg havde hørt. Købte min Limoncello og trissede tilbage til hotellet igen. Og tilbragte derefter eftermiddagen på tagterrassen igen. Det var en ren nydelse at sidde i shorts på terrassen og føle den lune vind lufte omkring mig. Det mindede mig om de mange lune sommeraftener jeg også havde oplevet når jeg havde været i Martigny. Det eneste jeg manglede var et glas génepi, men Rom er jo heller ikke i udbredelsesområdet for génepi.