I går eftermiddags sov Storbritanniens længst levende monark, Queen Elizabeth II, ind i en alder af 96 år og kunne se tilbage på usædvanlige 70 år på den britiske trone og overlader roret til sin mand Prince Charles. I en alder af 73 kan han nu endelig indtage sin forudbestemte rolle som Konge af England. Det har naturligvis medført en strøm af kondolenceskrivelser fra hele verden, for Dronning Elizabeth har gennem generationer været betydningsskabende for hele den vestlige verden, da den engelske trone gennem sin koloniale historie fortsat er det officielle overhoved for en række stater fra New Zealand og Australien til Canada. Tidligere var USA også en del af denne Commonwealth, men efter amerikanernes uafhængighedskrig, der sluttede i 1776, er amerikanerne ikke længere medlem af denne eksklusive klub. Og den dag i dag er det det engelske sprog, der worldwide utvivlsomt er det mest udbredte hjælpesprog på tværs af landegrænserne. Jeg har naturligvis hverken mødt eller set Queen Elizabeth II alive men forstår den værdi hun havde for det engelske samfund. Husker stadig de headlines der blev bragt i aviserne da hun i 1953 blev kronet til Englands dronning: "The Crowning Glory - Everest Climbed", og husker også da jeg i 2012 var i Cambridge og i et indslag på TV så hende gøre sig som faldskærmsudspringer ved åbningen af de Olympiske Lege. Ganske vist har jeg gennem hele min ungdom mere haft blikket rettet mod det tyske, for det var jo der Alperne var, men alligevel er der gennem de seneste snese år været en række englændere, der har haft betydning for mig. Først vil jeg nævne Tom Foster, som boede i Hjortekær og som jeg havde flere gode løbeture med. Han havde god interesse for bjergbestigning og skulle have været en af deltagerne på min planlagte tur til Baruntse i Nepal i 1990, men som desværre blev aflyst. Dernæst bør jeg også nævne Paul Crouch-Chivers, der som ex-pat godt nok boede i Australien men havde fået sin lægeuddannelse fra et universitet i England, og derefter arbejdede mange år i Papua New Guinea og især Australien. Han havde siden 2009 været en god strømpil i min udvikling, da han var den første ven, der delte mine tre hovedinteresser i løb, bjergbestigning og bondage. Sidst vil jeg også nævne Jonathan fra Wales, som jeg i de seneste fem år har haft mangt en hyggelig stund med, da vi begge har haft bondage som en fælles interesse, og begge har haft stor glæde af min lædersleepsack.