Jeg havde gjort mig mine forhåbninger om, at 2022 ville blive det år, hvor jeg kunne vende tilbage til min livslange hovedinteresse som bjergbestiger; en aktivitet som jeg ikke har kunnet gøre noget ved siden jeg i 2014 genbesteg Bukit Timah i Singapore. Selvfølgelig ville jeg gerne tilbage til de skønne bjerge i Schweiz, men fornuftigvis nok besluttede jeg at det nok ville være sundest at nøjes med et tilløb i år, så måtte Schweiz vente til næste år. Og havde udtænkt en totrinsraket, indledende med en bestigning af High Point i Kittatinny Mountains, der med sine beskedne 220 fod (67 meter) er det højeste bjerg i New Jersey, og fortsættende med Kjerkebjergets mere seriøse 631m i Nordmarka nær Oslo. Udbyttet heraf var dog noget begrænset, for som jeg har beskrevet tidligere blev det ikke til noget med den planlagte bestigningsrute for High Point på grund af de vejrmæssige forhold, omend det dog lykkedes mig at nå toppen ad normalruten, som selv en bedstemor med rollator ville kunne gøre efter. Og Kjerkeberget i Nordmarka lykkedes det mig ikke en gang at se, da vi af praktiske årsager måtte nøjes med en tur i Østmarka, som ganske vist var den mest udfordrende tur jeg havde lavet i lang tid. Men bjerge fandtes der ikke rigtigt noget af i Østmarka. Så det blev ikke i år jeg for alvor kunne vende tilbage til bjergbestigning. Omend: selv når man mindst venter det åbner der sig alligevel muligheder. Mindre end en uge efter min vandretur i Østmarka var jeg jo i Umbrien for at deltage i min nevøs bryllup, og her var det faktisk et bjerg indenfor synsvidde, som både var højere og pænere end noget andet bjerg jeg havde set i år. Bjerget var det 927 meter høje la Stallaccia, som vi havde udsigt til fra første parket på det konverterede kloster vi boede på i Umbrien. Men det ville ikke være så let at komme derop, for det lå på den anden side af floden, så først skulle man stige 113 meter ned til floden i dalbunden så man kunne krydse den på en bro et par kilometer opstrøms. Og derefter stige op til ruinbyen Umbriano på den anden side og følge stien op til passet i 732m mellem la Stallaccia og Monte San Angelo (947m). Men der førte ikke nogle stier til nogen af disse bjerge fra nærmeste pas, så det var nok meget godt at jeg nøjedes med at nyde udsigten.

Udsigt mod la Stallaccia (til venstre) ovenfor Umbriano.