|
|
Udsat for LIGA
|
Onsdag, 21.09.22
|
Jeg har ofte været irriteret over at P4 alt for tit sætter ligegyldige fodboldkampe på programmet om aftenen i skikkelse af programmet LIGA, så jeg ikke længere kunne regne med at få en hyggelig musikalsk aften men må slide på mine gamle LP'er. Nu havde jeg ellers for nogen tid siden glædeligt bemærket, at DR havde oprettet den nye radiokanal P7 hvor jeg kunne få al den musik jeg ku' li' og ikke længere måtte nøjes med P3, der nok var lidt for ungdommelig til min smag. Men det holdt ikke længe, for P7 blev jo nedlagt for et par år siden, og da jeg ikke kunne høre det mulige alternativ, P6, på min DAB-radio fordi den kanal kun blev sendt digitalt fandt jeg efterhånden ud af at P4 var et ganske brugbart alternativ, så jeg ikke skulle tvangsindlægges til at høre på P3. P3 sendte jo tidligere en del sportsprogrammer, men dem slap jeg jo for når jeg hørte P4. Indtil for nylig, hvor DR gennem en massiv reklamekampagne gjorde opmærksom på det 'glædelige' budskab om at "Danmarks mest medrivende radioprogram", programmet LIGA med alle målene, flyttede fra P3 til P4. Og jeg har jo aldrig haft fidus til DRs sportsredaktion efter dengang, hvor der var verdensmesterskab i brydning i Herning og man sågar havde en reporter i Herning. Og satte reporteren til at rapportere fra en intetsigende andendivisionsfodboldkamp i stedet. Så jeg har vænnet mig til at checke radioprogrammet hver dag så jeg i forvejen ved hvornår jeg skal slukke for radioen. Men i går aftes var der kommet andre boller på suppen, for det forlød nu, at LIGA ville flytte fra P4 til en lyd-app. Og DR kan for min skyld sende alt de underlødige programmer de vil på en sådan lyd-app, da jeg jo ikke ved hvordan og med hvilket udstyr sådanne apps skal kunne hentes. Jeg skal dog ikke være for sikker på at det er slut med at blive udsat for LIGA, idet det ikke nødvendigvis giver flere sendetimer for P4 Aften, idet det måske kun gjorde plads for programmet Toner. Selv om P4 Aften til aften sender de fulde seks timer.
|
|