I forrige uge kunne man læse en ganske interessant artikel i Politiken om at gletscherne i Alperne smelter så hurtigt som altid før. Og det kunne jo ikke komme som nogen overraskelse for nogen. Allerede den 20. juli 2006 behandlede jeg emnet her i min blog, hvor jeg beskrev den store gletscherafsmeltning som jeg kunne bemærke i forhold til 1984. Men gletscherafsmeltningen var naturligvis ikke en engangsaffære, tværtimod er det en ongoing katastrofe, for da man i september i år gennemførte den halvårlige måling af gletscheris i Schweiz kunne man beregne, at der var forsvundet tre kubikkilometer is fra blot 19 af landets hundredevis af gletschere. Faktisk var det oprindeligt 22 af landets gletschere man holdt under opsyn, men siden forrige år er der kun 19 af disse gletschere der er tilbage, idet der er tre af gletscherne, hvor isen under målestationerne er smeltet væk i løbet af sommeren. Den schweiziske avis Tagesanzeiger bragte ligeledes i forrige måned en artikel fra Corvatsch-Gletscher, der beskrev problemet med at gletscherne forsvinder under fødderne på forskerne. Jeg har nok aldrig sat mine fødder på Corvatsch-Gletscheren, da Graubünden ikke der den region i Schweiz jeg har tilbragt mest tid i. Men da jeg gentagne gange har læst alarmerende artikler om kraftigt faldende vandstand i Po og Rhinen, to af de tre store floder, der afvander Centralalperne (den tredje er Rhône) bestyrker det blot opfattelsen af at dette ikke er et isoleret fænomen. Og der er mange aktiviteter der er afhængige af den udbredte nedfrysning af højalperne. Landbrug, skiløb og bjergbestigning for blot at nævne tre af de vigtigste. For at fokusere mere på det sidste har jeg jo altid været mere til sne- og isbestigninger af bjerge end klippebestigninger - men sidstnævnte bliver jo også mere risikabel i takt med at permafrosten forsvinder, for permafrosten er jo den enkeltfaktor der sørger for at klippen bliver holdt sammen og ikke bare forsvinder i bjergskred. Det er nu fjorten år siden jeg under Gasherbrum II sidst satte min fod på en gletscher, og disse nyheder får mig blot til endnu mere at ønske at jeg næste år skulle kunne besøge Fluhalp igen, så jeg med egne øjne kan se hvor meget der er forsvundet af gletscherne siden 2006. For afsmeltningen i år har været hinsides verdensrekord!