Rækken af no-shows her i London fortsatte onsdag. Denne dag skulle jeg have brydet med tallwrestle, som var en indbydende høj fyr, der var fem cm højere end jeg og med en god kampvægt på 110 kilo - jeg har altid følt mig naturligt tiltrukket af de tungere fyre, da jeg derved kan være nogenlunde sikker på at jeg kan bruge alle mine muskler hvis det skulle være nødvendigt, og det sandsynligvis uden at jeg vil forårsage skade på fyren. Det ville dog ikke være aktuelt med tallwrestle, da han havde en knæskade og skulle til lægen for en arthroskopi, så han havde foreslået at vi i stedet kunne ses til morgenmad onsdag, hvilket ville være fint med mig, således at jeg i det mindste kunne få et førstehåndsindtryk af ham. Det blev dog ikke til noget da han måtte melde afbud til det på grund af problemer med togforbindelserne da der var alarm på hans afgangsstation, så i stedet foreslog han at vi kunne mødes til dinner om aftenen, hvilket jeg faktisk tænkte var en bedre ide - bortset fra at det heller ikke blev til noget. Så efter denne lange række af no-shows var det ganske tilfredsstillende for mig, at jeg torsdag morgen kunne møde asianfighter10. Han var ikke på min liste over fyre jeg havde udvalgt til at skulle bryde med i London, men han havde set den Match Request jeg havde lagt op på MeetFighters' hjemmeside og ville også gerne bryde med mig. Og med den uudtømmelige liste af no-shows, der tilsyneladende stadig karakteriserede London var jeg klar på at bryde med hvemsomhelst, også asianfighter10. Han var en malaj i letvægtsudgave da han kun vejede 79 kilo og således en femtedel mindre end migselv. Men han havde bestemt kamplyst og var glad for at kunne bruge mig til at lære tips og tricks af. Og jeg var glad for at kunne prøve mine ben af og blive bekræftet i at mine knæ var tilbage i fuld styrke, da jeg kunne ruske hans krop frem og tilbage i min bodyscissor! Omend det nok ville have været bedre mod en heavyweight som bigt730, londonlad80 eller tallwrestle, men de glimrede jo alle med deres fravær. Efter brydekampen inviterede asianfighter10 på en sandwich, og derefter gik det tilbage til hotellet for min næste kamp. Hvilket var med kingj, og her havde jeg taget en singlet med til os begge, så han kom i min lyseblå Adidas Speedsuit mens jeg hoppede i min Red Holes singlet. Hvor asianfighter10 var en ung fyr på 49 år var kingj tyve år ældre med meget erfaring fra de klassiske WorldOfSport lørdagsprogrammer om brydning. Og han havde ikke bare set programmerne men havde også overraskende stærke arme. Så han var ikke blot en walk-over men kunne faktisk yde en pæn modstand. Uden dog at kunne holde ud så længe som jeg kunne.