Navigation:    
Start  >  Blog 
> 22. november 2022
 
Foregående    Index    Dette tema 

  En ordentlig kleppert Tirsdag, 22.11.22

Selv om jeg aldrig har syntes at jeg ikke har været noget særligt indenfor brydning, da jeg ikke rigtigt har trænet noget særligt, men blot har fulgt med strømmen og forsøgt at byde ind når jeg ser en åbning, så har jeg fundet det en smule mærkværdigt at jeg altid har følt mig tiltrukket af de tunge og stærke brydere, så jeg med sikkerhed kan blive moslet igennem. Jeg har egentligt altid betragtet dette som et naturligt udslag af min hang til at være sub i bondage lege, men måske der er en anden grund. Når jeg er på MeetFighters er det karakteristisk at jeg altid checker de store stærke fyre ud, som for tiden en fyr med profilnavn Bo Jo fra Breisgau. Han er 195 cm høj og vejer 123 kilo, så det er en ordentlig kleppert, da han er muskuløs og ikke bare fedladen. Og som det altid er med sådanne fyre checker jeg efter om det måske er en fyr jeg kan møde og bryde med. For jeg nøjes jo ikke bare med at se hans billeder, men også chattet med ham for at finde ud af om vi kan mødes. Og han fortæller at man kan komme til ham med blot halvanden times togrejse fra Zürich. Et andet eksempel er Bearhuggruk og bigt730, som godt nok er mere fedladne men måske har den erfaring og træning som jeg mangler. Disse to skulle jeg have mødt da jeg var i London forrige måned, men hvor den sidste desværre lavede et no-show som så mange andre, lykkedes det mig at bryde med Bearhuggruk, og det gik egentlig meget godt. Men som altid affærdiger jeg det med at "han bare ville være flink mod mig"! Men måske det ikke er sådan det hænger sammen? Måske jeg bare er bedre end jeg anser mig selv for at være? Hvilket i givet fald også ville kunne forklare hvorfor jeg generelt vinder halvdelen af mine brydekampe. Så hvis jeg kan lære noget mere og få nogle gode tips og tricks kunne det måske være at jeg kunne blive en bryder som indgiver mere respekt. Ikke at jeg synes jeg mangler respekt med den krop jeg har, men den har ikke det samme muskuløse udtryk som den fyr Bo Jo fra Breisgau har. Inden jeg får for høje tanker om mig selv skulle jeg dog måske først se at på styr på mine ben efter mit stroke og de efterfølgende knæoperationer!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.