Ved juletid for ti år siden havde Politikens Lars Dahlager causeret over begrebet Løbetøj under overskriften Mode, hvorunder han havde omtalt mænd, der løb rundt i stramtsiddende catsuits, der måske afslørede mere af den underliggende krop end hvad godt var. Hvilket jeg kommenterede i min blog for ti år siden, hvorfra jeg har sakset dette udklip: "Derfor synes jeg også det er godt, at LISTEN i overskriften anvender det mere gængse ord Løbetøj, men lidt trist, at det begreb straks bliver slået i hartkorn med joggingtøj, der jo ofte bruges til at skjule disse nævnte kropslige defekter. Man ser jo lige for sig, hvordan fedtet først stopper med at blævre flere sekunder efter at man har stoppet sin joggetur. Måske betegnelsen 'Løbetøj' så også er lidt mere elitær i sit begreb, da det jo ligger implicit i navnet at man bevæger sig ved at løbe i stedet for at jogge. Og en stramtsiddende catsuit er alt andet lige mere behageligt for kroppen at bevæge sig rundt i end en tung bomuldsdragt. Bare lidt trist at der bliver set lidt skævt til en når man løber på byens gader i sin nye løbedragt, passende til kroppen. Omend det er sjældent at jeg er i catsuit når jeg er ude på min sædvanlige løbetur.
Og det er rigtigt, at selv om jeg gennem mange år har brugt mit løbetøj både til at løbe i og også mange dagligdags ting, er det nu sjældent at jeg har løbet i en catsuit. Og hermed mener jeg en almindelig lycra-heldragt, men dog ikke nødvendigvis en zentai-dragt, som også dækker hoved, hænder og fødder. Jeg har flere gange løbet i sådan en lycra-heldragt, men typisk om vinteren, hvor det kan være nødvendigt at klæde sig godt på, specielt i den nærmere fremtid, hvor langtidsprognosen har varslet frostvejr om en uges tid. Og faktisk har jeg planer om, i den kommende vinter, at løbe i min teal Sports Suits of Australia heldragt, som jeg løb i da jeg løb i Dyrehaven for ti år siden.
Dagblog 27. december 2012: Catsuits som løbetøj

I min teal SSA heldragt i løb gennem Dyrehaven.