Navigation:    
Start  >  Blog 
> 13. december 2022
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Julehygge på Striezelmarkt Tirsdag, 13.12.22

Hele lørdagen havde jeg hygget mig med Andy, og der havde været så meget at snakke om at vi ikke havde haft tid til at pakke nogen i lædersækken, og søndag havde Andy aftalt at vi skulle besøge Rolf, som havde gjort hvad han kunne for at holde Andys humør oppe, så det blev først mandag at vi kunne besøge Striezelmarkt, som for mig jo var indbegrebet af julemarkedet i Dresden. På grund af det omfattende vejarbejde kunne vi dog ikke køre til Albertplatz, som jo ellers for os traditionelt var det sted vi startede vores besøg på julemarkedet, så vi måtte nøjes med at køre med en erstatningsbus til Neustadt Bahnhof, som var det nærmeste vi kunne komme, og så ellers gå derfra. Men den omvej var også til at overkomme, og så kunne vi trave den velkendte vej ned ad Hauptstrasse i retning mod den gyldne rytterstatue af Kong August II, der i 1800-tallet var kurfyrste af Sachsen og Litauen og konge af Polen. Det var nu fire år siden at vi havde været på julemarkedet her i Dresden, og allerede fra starten bemærkede jeg at der var kommet en ny 'beboer' i form af en ny skulptur af en stor teddybjørn i blå og lilla glimmer, og da Andy naturligt nok havde en godt øje til bjørne var det klart at denne skulptur var et hit for ham. Vi trissede langsomt ned gennem Neustädter Markt, og hvis jeg ikke havde været i julestemning da jeg var taget hjemmefra fik jeg det efterhånden her i Dresden. Hjemme i København havde frostvejret godt nok meldt sin ankomst, men sne havde vi ikke fået noget af, og her i Dresden havde de kun fået et lille drys. Men det skulle da ikke forhindre os i at indtage den eftertragtede Glühwein. Forrige gang jeg havde besøgt Dresden havde Andy bemærket hvor dårligt gående jeg havde været, og det var tilmed endda før jeg var blevet opereret, så det var naturligt for ham at jeg kunne bestemme hvor langt vi skulle gå. Vi krydsede derfor over Augustusmarkt og Elben for at nå frem til Striezelmarkt, som jo for mig var indbegrebet af julemarkedet i Dresden. Og selv om snefaldet tog til gav det kun mere julestemning. Vi skulle dog hele vejen tilbage til Neustadt Bahnhof, og selv om jeg efterhånden havde trætte ben nu gik det faktisk meget godt med at trave den tur, som rent faktisk havde taget fire timer.


Sneen falder over Augustusmarkt i Dresden 2022.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.