Helt uventet er en af mine bjergkammerater dukket op, og her taler vi om en fyr, hvor jeg skal søge helt tilbage til årtusindskiftet for at finde hvem vi taler om. Kell Andersen fra Valby-egnen var en fyr, som jeg sammen med to andre fyre fra bjergklubben helt tilbage i år 2000 havde lavet en tur med til Ötztaler Alpen i september, og det er så faktisk helt tilbage til tiden før jeg havde oprettet denne blog - og faktisk helt før jeg overhovedet havde oprettet denne hjemmeside! Uvist af hvilket årsag var han pludselig kommet til at tænke på mig, men havde konstateret at jeg var helt usynlig på nettet. Eller i hvert fald ikke synlig på Facebook - hvorfor så end han troede at han kunne finde mig der! Selv om et lynhurtigt check på google ville bevidne at min hjemmeside kommer op på forsiden når man søger på mit navn. At forsiden så er blandet op med en masse personer som jeg overhovedet ikke kender, deriblandt et større kontingent amerikanske basketballspillere, personer med helt andre navne og at en kvinde står i første linie under billeder af mig fortæller jo blot, at google hiver revl og krat sammen uden at tage hensyn til om referencen er pålidelig. Men det var alligevel lykkedes Kell at finde mig gennem en kontakt i bjergklubben når nu hverken Facebook eller Google kunne finde mig. Om ikke vi skulle ses til en gang frokost? Jo tak, gerne, og tilfældigvis var det den første julefrokostfredag. Så det blev mere end bare en frokost, for klokken blev over to nat inden jeg var hjemme igen, og naturligvis måtte vi jo ses igen. Det skete så i går, hvor vi skulle se nogle bjergfilm sammen. Han havde den gamle Nordwand-film om tragedien under forsøget på førstebestigningen af Eigers nordvæg, og jeg kunne så supplere med Andy Kirkpatrick og Ian Parnell's vinterbestigning af Lafailleruten på vestvæggen af Petite Dru, en teknisk rute, som de brugte 13 dage på at gennemføre. Den video har jeg aldrig set, selv om jeg havde haft den liggende siden Ian Parnell havde holdt foredrag i København for måske femten år siden, da jeg jo hverken har fjernsyn eller dvd-læser. Så det var faktisk godt at få den film set, selv om teknisk klippeklatring aldrig har været mig.