|
|
Julen er familiernes fest
|
Søndag, 25.12.22
|
Og så blev det jul igen, og som i de fleste forudgående jule kunne jeg også denne jul nyde dagene i selskab med min bror Preben og hans kone Lotte. Ligesom det har været det de fleste jule siden min mor døde i 2019 og begge mine forældre var døde. Derved var der kun mig og min bror tilbage, da min søster også havde afgået ved døden i 2013, og alt andet lige har det betydet at vi efterfølgende har knyttet os mere til hinanden, hvilket specielt viser sig i julen. Selvfølgelig har brormand jo også sin familie at tage hensyn til, og hvad jeg ikke har gjort for at føre generne videre har Preben til gengæld gjort rigeligt for. Så han har fem unger, der nu er blevet voksne, og det betyder at der er et fast skema om hvem der står for at holde jul i en fireårscyklus de kommende år. Heldigvis står Preben for at afholde familiens jul i tre af årene, så det er kun en af dem, hvor Preben ikke har været hjemme i julen. Men så var det jo heldigt at Erik åbnede sine døre for mig. For selv om jeg bor alene til daglig har jeg alligevel respekt for traditionen, der påbyder, at julen skal holdes sammen med familien hvis det er muligt. Og i hvert fald ikke alene, og så er det jo et fint alternativ at jeg stadig har venner her i landet der kan stå for julearrangementet. Så også dette år tog jeg S-toget til Køge og regionaltoget videre til Holme-Olstrup hvor Preben boede med sin kone Lotte, og han havde jo plads nok, da børnene efterhånden var fløjet af reden. Og vi blev da heller ikke alene juleaften, for Nicolai og hans kone Kathrine havde også fundet vejen her til Holme-Olstrup. Så det blev en juleaften som juleaftner skulle være. Juledag kørte vi til Næstved, hvor deres yngste datter Christina holdt julefrokost sammen med sin mand Anders. Så det var jo rigtig familiær hygge, og så er det jo fint at de også tænker på mig, der som den eneste i familien ikke har stiftet bo og hverken har villa, Volvo eller vovhund. Men Christina og Anders havde en udmærket villa på en bakketop i omegnen af Næstved, hvor der både var en fantastisk udsigt over byen og plads til en vinkælder med solid kodelås! Så jeg bør vel besøge dem en dag, hvor der er sol så jeg rigtigt vil kunne betragte udsigten fra bakketoppen bag deres hus.
|
|