Navigation:    
Start  >  Blog 
> 10. januar 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Skal Store Bededag aflyses? Tirsdag, 10.01.23

Det er ikke meget vi hører om den nye regerings indflydelse på den danske lovgivning - men når vi hører noget er det som regel kun negativt. En af den nye regerings ønsker er, at Store Bededag skal afskaffes som en fridag, fordi det (ifølge Mette Frederiksen) kun vil være rimeligt at alle danskere yder et bidrag for at dække de stigende forsvarsudgifter i forlængelse af den igangværende krig i Ukraine. Og det er såmænd fint nok at vi alle skillinger sammen for at dække disse stigende udgifter, men vi er mange der kan have vores tvivl om, at aflysningen af denne kirkelige helligdag kan give nationaløkonomien det nødvendige indspark, idet en række organisationer står i kø for at fortælle regeringen, at dette ikke er den rette vej at gå. Landets biskopper har i samlet flok sendt et brev til regeringen, at det er et brud på vores århundredgamle tradition om at Folkekirken selv kan bestemme i sådanne sager, og uagtet heraf kan man have sin tvivl om, hvorvidt Mette har ret i sin antagelse om, at ved at gøre helligdagen Store Bededag til en almindelig arbejdsdag kan der skabes en blivende indtægt for staten til at dække for den blivende merudgift til forsvaret. Ligesom det jo ligger i den menneskelige natur at overstå opgaverne så let og hurtigt som muligt. Mennesket vil jo altid finde metoder for at tilegne sig den hviledag, som vi gennem trehundrede år har været vant til. Og hvad er logikken i at det skal være den almindelige arbejder, som skal betale for de stigende forsvarsudgifter? For jeg synes at det er usmageligt, at den nye regering med den ene hånd sætter arbejderne på tvangsarbejde for at dække forsvarsudgifterne mens den med den anden hånd lemper arveafgiften for dem der tilfældigvis arver en stor pose penge eller giver skattelettelser for dem, der allerede i forvejen tjener alt for mange penge. For slet ikke at tale om de milliarder som boligejere herhjemme optjener år efter år uden at skulle beskattes. Disse stigende forsvarsudgifter bør i stedet tænkes ind i en større sammenhæng, således at dem arbejder ikke automatisk skal dække vore stigende fællesudgifter i modsætning til dem, hvor værdierne automatisk tikker ind på kontoen uden beskatning.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.