Onsdag i forrige uge holdt vi den obligatoriske årlige ordinære generalforsamling i den andelsboligforening jeg bor i, men jeg var måske nok lidt forudindtaget i hvad der ville ske på generalforsamlingen. For alle vi bestyrelsesmedlemmer var blevet inviteret af formanden til at deltage i det forberedende møde med vores administrator i Andelsbo. Og underligt nok var jeg den eneste der var mødt op, ud over formanden selv. Specielt underligt, for jeg havde i den seneste årrække blot deltaget som suppleant, hvilket jeg havde tilbudt mig for at sikre en vis kontinuitet i bestyrelsen, da jeg var den person, som gennem tidligere tider havde været formand i længst tid, og det var mig, som i sin tid havde gødet jorden for Bjarne, der nu havde været formand for bestyrelsen gennem de seneste 14 år, ligesom det var mig, som havde udvalgt ham til at overtage sin andelslejlighed i foreningen ti år tidligere. Derfor var jeg også den første, der hørte da Bjarne lod bomben springe: Han ville ikke blot trække sig som formand, men også flytte fra foreningen efter generalforsamlingen, da han nu skulle være økologisk landmand i Vestjylland! Resten af mødet med administrator var jeg derfor lidt ufokuseret da jeg tænkte på, hvem der nu skulle overtage formandsposten. Måske Bjarne også havde indstillet en anden beboer til formandsposten, ligesom jeg selv havde gjort det i sin tid, men det kunne jeg ikke være sikker på. Umiddelbart ville det være mest indlysende at det var et nuværende menigt bestyrelsesmedlem eller i det mindste en af suppleanterne, der overtog denne post, og hvad det angår synes jeg nok at jeg havde taget min tørn, da jeg jo havde været bestyrelsesformand i 21 år før Bjarne overtog stafetten. Derfor burde det være enten Anders, Kristian og Natascha, idet Pernille var flyttet fra foreningen i det mellemliggende år. Men jeg kunne ikke være sikker på det blev en fra bestyrelsen der overtog denne post, for ifølge dagsorden skulle formanden vælges før den resterende resterende del af bestyrelsen, så formelt set kunne det blive hvem som helst der blev formand. Hvis det stod til mig kunne jeg kun håbe på at Anders meldte sig, da han på mig altid havde virket som en fornuftig person der kunne mestre opgaven. Man skulle derfor tro at han havde læst mine tanker, for uden tøven foreslog han sig selv da formanden skulle vælges. Og hans valg blev enstemmigt godkendt!