Navigation:    
Start  >  Blog 
> 25. januar 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ukendte gæster forsøger at udgive sig for mig overfor Microsoft og Facebook Onsdag, 25.01.23

På det tidspunkt hvor 2022 blev til 2023 begyndte jeg også på mange af mine opdateringer af trafikken på mine mange internet-konti, og heriblandt var også min traditionelle opgørelse af hvad jeg får af mere eller mindre uønsket trafik på min gode gamle email-adresse, som jeg vel har haft i et kvart århundrede. Opgørelsen af denne trafik laver jeg typisk i årets første måned, og et resultat heraf vil kunne ses i foråret, men alligevel er der en tendens, som jeg allerede nu kan dykke ned i, og det er at jeg siden nytår har fået et usædvanligt stort antal advarsler fra Microsoft om, at der er personer, sandsynligvis uvedkommende, som har forsøgt at skaffe sig adgang til min Microsoft-konto. Hvilket er noget som jeg straks har slået hen som spam, al den grund at jeg ikke har nogen Microsoft-konto eller skulle have oprettet nogen, bortset lige fra den Hotmail-konto, som Microsoft selv skaffede sig, da det firma for nogle år siden opkøbte det selskab, der i sin tid havde oprettet Hotmail. Så det følte jeg ikke nogen speciel grund til at bekymre mig om. Men da Microsoft i deres advarsel havde skrevet til mig, at hvis det var mig selv der havde foretaget denne kontakt behøvede jeg ikke at foretage mig noget. Men hvis det ikke var mig måtte jeg hellere give dem besked herom. Så det gjorde jeg - og fik straks en besked tilbage om, at modtageren ikke fandtes. Så hvis det havde været en ærlig besked kunne jeg ikke foretage mig noget med denne, så siden da har jeg blot måttet acceptere at jeg får to-tre sådanne daglige advarsler fra Microsoft. I hvert fald indtil Hotmails eget spamfilter fanger dem. Men som om det ikke er nok så begyndte jeg kort efter også at få tilsvarende beskeder fra Facebook, at der skulle være nogen til forsøger at tiltvinge sig adgang til min Facebook-konto. Men også her kan jeg blot ønske held og lykke, for jeg har aldrig haft nogen konto på Facebook, så hvad skulle det gøre godt for? Og kunne der være sammenhæng med at jeg fra til anden registrerer mystisk aktivitet på min mobiltelefon, uden dog at jeg modtager nogen besked eller noget opkald. Det er nok godt et jeg ikke har nogle bankoplysninger på min mobil! Fagre nye verden!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.