|
|
Et sjældent besøg i Ellingelyng giver spekulationer om mulig brækket storetå
|
Løndag, 28.01.23
|
Det var efterhånden et halvt år siden at jeg havde besøgt Erik i hans sommerhus i Ellingelyng, men i forgårs var jeg igen på besøg deroppe. Godt nok væsentligt koldere end forrige gang i august, men jeg siger jo aldrig nej til få en god gang frisk luft 'oppe på landet', og jeg kunne nok regne ud at jeg nok ikke ville benytte mig af lejligheden til at komme ud at løbe denne gang, for med en varslet temperatur på indtil flere minusgrader vurderede jeg at det nok ville blive for koldt. Til gengæld ville det så være perfekt til at fælde træer, og det var jo også det der var hovedformålet med denne tur. Erik og konen havde udpeget et birketræ og et lærketræ som skulle lade livet, og derudover var der også noget krat som var på vej til at springe i skov, som også skulle ryddes. Vi startede med krattet, som viste sig også at gemme på et egetræ, og selv om jeg generelt har det dårligt med at fælde egetræer var det bare ikke det rigtige sted den havde besluttet sig for at slå rod, og der kom faktisk mere brænde ud af det træ end vi begge havde forestillet os. Så det var først på andendagens eftermiddag vi havde fået ryddet det krat, så vi kunne begge nok regne ud, at birken og lærken blev reddet af gonggongen denne gang - omend Erik valgte at skære en større gren af birketræet, som havde vokset sig helt på vildveje. Og med en ny klinge på kædesaven røg også den gren af. Tilbage i Hvalsø måtte Lone også lige spørge til hvordan det gik med mine knæ, og det gik jo sådan set udmærket, omend jeg nu også havde noget knas med min højre storetå, som nok var blevet kvæstet da jeg for en halv snes år siden havde været ude at løbe i Geelskov. Jeg havde dog ikke gjort noget ved det først på grund at blodproppen og derefter på grund af mine knæoperationer, og nu var det jo også så længe siden ... Men både Lone og Erik var enige om, at det skulle jeg få gjort noget ved. Vi havde jo et dyrt og velfungerende sundhedsvæsen, så det skulle jeg bare komme til lægen med - for det kunne jo være at tåen var brækket når jeg jo ikke var i stand til at løbe med fuld skrue. Og det kunne Erik jo have ret i, jeg skulle måske også høre med Rørdam, om hans anbefalede ortopædkontakt Kaisers ortopædi i Brønshøj kunne give mig en second opinion og om jeg skal have en henvisning for at bruge ham, da Martin altid havde været godt tilfreds med ham. Men det sker nok ikke i morgen.
|
|