Navigation:    
Start  >  Blog 
> 10. februar 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ingen svævebane til Kilimanjaro, tak Fredag, 10.02.23

Det er snart mange år siden, at jeg mistede kontakten med Dansk Bjergklub, da dennes nye interesse for epoxyklatring ikke kunne tilgodese min mere klassiske interesse for bjergbestigning, hvor det mere drejer sig om at kæmpe sig svedig op over en bjergside for at nå langt højere mål end at komme en meter højere op ved hjælp af tekniske spidsfindigheder. Og endnu længere siden er det, at jeg som repræsentant for Bjergklubben kunne varetage Danmarks stemme i UIAA, den internationale union af bjergbestigerorganisationer. Men jeg får heldigvis alligevel stadig tilsendt månedlige nyhedsbreve fra denne fine organisation, og i denne måneds nyhedsbrev kunne jeg læse om et opråb fra den sydafrikanske bjergklub, der vil forsøge at bekæmpe et forslag om at etablere en svævebane til toppen af Kilimanjaro. Teknisk vil det jo ikke være den store udfordring, for med den igangværende globale opvarmning vil det næppe vare mere end en halv snes år før den sidste rest af gletscheris er forsvundet fra Afrikas højeste bjerg; vi læser jo også at et stigende antal schweiziske gletschere ved den seneste opmåling i september ikke længere kunne måles fordi de var smeltet væk, og det samme er jo også på vej ved Kilimanjaro. Men inden diverse ingeniører gnider sig i hænderne ved udsigten til denne store opgave skal man lige tænke på, om det nu er så sundt at blve sendt op i næsten seks kilometers højde med en kabelbane. Der er næppe nogle bjergture som kan føre en bestiger op i næsten seks kilometers højde ved en simpel vandretur end netop Kilimanjaro, men alligevel er det kun to ud af tre, der kan nå op til kraterkammen, og halvdelen af disse må alligevel vende om inden de når bjergets højeste punkt i 5896 meters højde. Alt sammen på grund af højdesyge. Da toppen er så teknisk let at nå forsøger alt for mange at gøre det for hurtigt, og de fleste guidebureauer tilbyder ture, der kan hakke toppen af på blot 3-4 dage, men alligevel er succesraten forsvindende lille på grund af de højdemæssige udfordringer. Hvordan skal det så ikke blive hvis man blot kan tage en svævebane til toppen på 3-4 timer? En svævebane vil jo også blot tage brødet ud af munden på de lokale arbejdere, der ernærer sig som guider og bærere, og man vil jo heller ikke få noget indtryk af den afrikanske natur hvis man blot tager svævebanen op og betaler en formue til udenlandske investeringsselskaber i stedet for bare at gå op. Så det er helt klart en idé der bør forblive i bunden af skrivebordsskuffen.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.