Navigation:    
Start  >  Blog 
> 28. februar 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Usædvanligt meget løb i februar Tirsdag, 28.02.23

I januar i år lykkedes det mig for første gang at løbe 10 km i en måned, og det fik mig det at tænke at det godt kunne blive realistisk at løbe 100 km i dette år, og måske tilstræbe at løbe 10 km i hver måned, hvilket vil give rigeligt til dette års målsætning, så rigeligt at der også ville blive plads til et par løbefrie ferier. Og allerede her i februar blev dette testet, for ikke bare er februar den korteste måned i året, men jeg havde også en kort brydeferie her i februar. Men alligevel lykkedes det mig i februar at nå mere end den målsætning, da jeg rent faktisk fik løbet hele 11 km her i februar måned! Hvilket er det længste jeg har løbet på en måned siden jeg begyndte på det her knæoperationshalløj. Det betyder så at jeg kan begynde og se mig om hvilken løberute jeg kan supplere med fremover, selv om min forkortede rute i Dyrehaven faktisk har fungeret ganske udmærket, for selv om jeg har kigget seriøst på Kagsmosen i den senere tid synes jeg at der er for meget tidsspilde ved at køre derud med toget. Og derudover har jeg min plan om at genløbe den tur, som jeg løb i Dyrehaven som den sidste tur inden den første knæoperation; den er trods alt kun en halv gang længere end den forkortede rute jeg løber der for tiden. Og der er stadig treenhalv måned til denne jubilæumsdag. Men selv om det er fint at jeg tilsyneladende er vendt tilbage til løberiet bør jeg tage mig i agt for at mine andre aktiviteter ikke bliver ugleset derved. For ud over de fire dage jeg har løbet her i februar har det været så som så med andre aktiviteter. Kun to gange vægttræning, to ture på motionscyklen (hvilket dog var fint), en enkelt travetur og tilmed også en enkelt gang brydning er det blevet til, selv om det jo heller ikke er så dårligt, selv om det kunne være fint med en gang aktiviteter hver anden dag, og her for denne måned burde jeg have fire aktivitetsdage mere. Specielt synes jeg der mangler en gang indendørs løbetræning, som jeg jo ikke har haft her i februar. Omend jeg ikke vil bytte de tre ture i Dyrehaven for en tur i centret.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.