Det har længe været kendt, at vi her i vort vestlige samfund smider alt for meget mad ud, hvilket også har foranlediget renovationsvæsenet til at reservere en særlig affaldsspand til det formål, som de kalder 'bioaffald'. Og den spand bruger jeg naturligvis også, selv om det ikke er meget der ryger ned i den, fortsat fra mit daglige brugte kaffefilter, så der kan godt gå en måned inden jeg skifter bioposen ud. Bortset fra om sommeren, for at undgå at posen bliver en fluefanger. For man smider da ikke mad ud - eller i hvert fald jeg gør ikke. Men det er der andre der gør. Miljøstyrelsen har beregnet det samlede danske spild og kassation af madvarer i landbrug, industri, detailhandel, restaurationer og husholdninger, som potentielt kunne være brugt til mad, til sammenlagt 1.214.000 tons! 37% af dette svind sker i vore husholdninger, og heraf er over halvdelen (247.000 tons) spild, der kunne være brugt til mad til mennesker. Men der sker et endnu større spild af maden inden den overhovedet når frem til køkkenet, hvilket Politiken havde en tankevækkende artikel om i lørdags, der blandt andet beskriver hvordan gode og spiselige rodfrugter bliver smidt ud, blot fordi de er for store, for små eller for skæve. Men helt ærligt, der er jo (endnu) tale om et naturprodukt, som naturligvis vokser hvor det er muligt. Og gulerødderne smager lige så godt selv om de er en smule skæve. Helt til rotterne er det, hvis rodfrugterne partout skal pakkes i en lille pose, med det resultat at mange rodfrugter bare bliver smidt ud fordi de ikke passer i posen! Jeg har ellers altid købt mine kartofler i 2½-kilo poser så jeg ikke skal købe kartofler i tide og utide, men i dag får man kun latterligt små poser. Og jeg har selv spekuleret på hvordan man sammensætter mixet af rodfrugter så de præcis når den stemplede vægtmængde - men de overskydende bliver så bare smidt ud selv om de slet ikke fejler noget. Hvad er der i vejen med at købe en skæv mængde, hvis blot kiloprisen er den samme? Værre endnu er det med fisk, hvor fileterne bliver skåret til ukendelighed blot fordi pakningen skal nå en på forhånd fastsat vægt. Det problem har man jo ikke i de franske og schweiziske supermarkeder hvor fisken bliver solgt efter vægt - eller hos de få tilbageværende fiskehandlere herhjemme, som ikke kunne drømme om at skære deres store flotte fisk til pulp, blot fordi de vejer for meget!