Navigation:    
Start  >  Blog 
> 22. marts 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Miljøbevægelsen kræver nu midlertidigt stop for Lynetteholmen Onsdag, 22.03.23

Nu har der snart gennem lang tid været diskussioner om den planlagte Lynetteholms værdi for begrænsning af højvandestigning når vandstandsstigningen om nogle år kan medføre at visse af Københavns og Hvidovres landarealer bliver ubeboelige. Og risikoen for at denne nye holm vil begrænse vandudvekslingen mellem Østersøen og Øresund. Men denne vandudveksling er der jo mange andre der har mere styr på end jeg, så det er ikke denne faktor jeg vil dykke ned i med denne blog. Grunden til at jeg tager fat om det nu er, at jeg i radioen i dag hørte at miljøbevægelsen, som i 2021 anlagde en sag mod staten om at regeringen ikke havde analyseret de miljømæssige konsekvenser af byggeriet tilstrækkeligt. Og det er i denne sag at miljøbevægelsen nu sætter krav om, at retssagen nu får opsættende virkning på det videre byggeri og bliver sat på pause indtil sagen er blevet afgjort i retten. Og at den sker nu skyldes, at byggeriet her til sommer vil gå ind i fase 2, hvilket blandt andet indebærer at Kongedybet skal spærres af, som jo er en af de dybe render i Øresund, der har vital betydning af vandudvekslingen mellem de to farvande. Men Kongedybet ligger lige udenfor København, så det vil være logisk, at dybet også har betydning for vandgennemstrømningen i Københavns havn. Der er jo en grund til at vi fra gammel tid har anlagt slusen i Sydhavnen så vi kan regulere vandgennemstrømningen. Og der er pænt meget liv i gennemstrømningen i slusen. Jeg husker selv da jeg i 70'erne var på fugletur ved Sjællandsbroen om vinteren, da det var et sikkert sted at opleve isfrit vand, og lystfiskerne i dag sætter også pris på fangstmulighederne i Sydhavnen. Og hvis Lynetteholmen bliver etableret som en prop i Kongedybet vil det sandsynligvis være slut med både vinterfugle og lystfiskeri i Sydhavnen. Og hvis vores havn blot bliver stillestående vand vil det nok også være slut med de mange havnebade kommunen har etableret og som vi er blevet kendt viden om for. Idet det friske gennemstrømmende vand kan blive afløst af algeopblomstringer som vi i dag ser i Søerne og andre indelukkede vande.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.