Jeg havde aldrig hørt om John Wick, og da jeg så ham i biografen i foregående uge undrede jeg mig over, at filmen havde undertitlen Chapter 4. Men International Movie Database kunne forklare mig, at der faktisk havde været tre foregående film da den første kom i 2014, med de to følgende i 2017 og 2019. Således uoplyst var det forståeligt nok at det nu var den nye og fjerde version jeg så på lærredet i Park Bio. Men jeg havde intet hørt om John Wick, men vidste blot at denne John Wick var spillet af Keanu Reeves, som jo havde været den bærende person i Matrix-filmene, så denne nye film kunne vel ikke være helt dårlig. Men havde jeg vidst at det var den fjerde film i rækken ville jeg nok have gjort mine tanker forinden, selv om det var flere år siden at de tre foregående film havde spillet i biograferne og jeg derfor ikke længere havde mulighed for at se dem. Men filmen begynder med et dødsridt i Jordans ørken, hvor Wick forfølger tre andre ryttere. Hvorfor han gør det får man ikke umiddelbart noget at vide om, men som historien skrider frem finder man hurtigt nogle huller, som denne scene kan passe ned i. Vi erfarer, at der findes en hemmelig loge under navnet The High Table, en loge, som Wick ifølge IMDb tidligere skulle have været morder under. Men nu vil han forlade logen igen, og det får han bare ikke sådan lige lov til. I hvert fald resulterer det i endeløse skuddueller, såledet at jeg flere gange spekulerede på om det var et computerspil og ikke en film jeg så. Mine gamle indtryk fra Matrix-filmene fornægtede sig ikke her, da jeg kunne genkende den skumle bygning, som Trinity gemte sig for politiet i mens hun forgæves forsøgte at få kontakt med Neo, ligesom jeg også kunne genkende Laurence Fishburne, der her spiller Bowery King, som her er en praktisk handy-man. Men det her er en anden film, og vi kommer godt nok rundt i verden. Ud over åbningsscenen bliver en betragtelig del indspillet i Osaka, ligesom der også er adskillige scener fra New York og Paris, hvor den endelige afgørelse finder sted ved en klassisk duel, hvorefter Wick får lov til at forlade logen. Og fælles for alle scener er, at der tilsyneladende ikke er nogle grænser for hverken skydevåben eller ammunition. Så i den sidste ende bliver filmen alligevel moderat småkedelig.