Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. maj 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Computerproblemer igen Tirsdag, 16.05.23

Jeg har jo gentagne gange haft problemer med mine computere, som fra tid til anden ikke har opført sig hensigtsmæssigt, og denne gang er det ikke så meget computeren der afstedkommer problemerne men musen. For musen gør jo ikke andet end at oversætte håndbevægelserne til et sprog, som computeren forstår, og hvis der først går noget galt i denne oversættelse kan det gå noget så grusomt galt, hvis uheldet er ude. De seneste uger har musen fra tid til anden ikke ønsket at gøre det jeg beder den om, og det plejer jeg at kurere ved at hamre musen ned i bordet, for det plejer den at vågne op ved. Selv om det ofte betyder at jeg må åbne en ny Stifinder, så jeg kan arbejde videre. Men for et par dage siden syntes jeg der manglede noget i min Stifinder, som om at der var flyttet rundt på mine filer. Jeg har godt nok tidligere oplevet, at jeg utilsigtet har flyttet en eller flere filer fra et direktiorie til et andet, men denne gang syntes jeg ikke jeg kunne finde dem. Jeg ved godt, at Windows som en bizar form for hjælp giver mulighed for at man blot kan trække en fil fra et direktorie til et andet, men jeg har nu altid markeret filen mid Ctrl+X i det direktorie filen skal flyttes fra og trykke Ctrl+V i det direktorie filen skal flyttes til. Og når filen utilsigtet flyttes fra et direktorie til et andet kan jeg kun håbe på at jeg hurtigt bemærker det og kan finde filen et eller andet ukendt sted så jeg kan flytte den tilbage. Men denne gang undrede jeg mig over, hvor de manglende filer mon havde forputtet sig, og trods anvendelse af diverse søgemaskiner var de ikke til at grave frem. Og jeg måtte efter et par timers søgning konstatere at de manglende filer ikke bare var flyttet, men slettet og det eneste resultat af mine søgninger blev nogle ukendte genveje, som maskinen sandsynligvis selv havde lavet, da jeg intet ved om hvordan man laver sådanne genveje. Og disse genveje virkede i øvrigt heller ikke. Således kunne jeg kun arbejde videre som intet var hændt, og når jeg faldt over en fil der manglede kunne jeg gå i gang med at retablere den manglende fil. På det tidspunkt havde jeg brugt hele dagen med at arbejde på min viaalpina hjemmeside, og jeg har derved bemærket, at det har ramt to af mine arbejds-hjemmesider: den hvor jeg skriver ideer og datoer for kommende weblogs og den hvor jeg gør det samme med kommende gallerier. Så måske det vil medføre huller i mine kommende blogs og gallerier? Det vil nok ikke kunne afvises. Men hvorom alting er, så nægtede musen her til morgen at indlade sig på enhver form for samarbejde, så jeg kunne regne ud at jeg igen skulle forbi min computerhøker så jeg kunne skaffe en funktionsdygtig mus!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.