|
|
Man kan tilsyneladende ikke stole på bryderne
|
Mandag, 22.05.23
|
Som jeg beskrev det for en uges tid siden var der udsigt til at jeg kunne få en hel stime brydekampe nu hvor en række brydere havde meldt deres ankomst til København - men foreløbig er der ikke en eneste kamp der er blevet til noget. Det første mulige bud var med Brottare fra Ängelholm, og ham havde jeg aftalt en kamp med den 4. maj. Men den kamp blev ikke til noget, så det var da godt at jeg ikke havde reserveret et hotelværelse til vores kamp - for det ville han sørge for. Og 4. maj kom og 4. maj gik, og som beskrevet i min foregående blog hørte jeg ikke noget fra ham. Den 14. maj skrev jeg så til ham og spurgte hvad der var gået galt, og først derefter fortalte han mig, at han angiveligt var røget ind i nogle personlige problemer og derfor ikke kunne møde mig. Tjah! Næste mulighed var med leanmuscles fra London, og han ville angiveligt komme til København som turist på en forlænget weekendferie den 5.-9. maj. Men det blev desværre heller ikke til noget, tilsyneladende fordi han var blevet forkølet, hvilket der vel ikke var noget at sige til med det kolde vejr vi havde i den periode. Omend jeg ikke kunne udelukke at han blot havde taget det som en let udvej for at undgå at bryde med mig; han var trods alt 30 kilo lettere end mig. Tjah! En smule mere held havde jeg så med Will fra Philadelphia, som gik under profilnavnet PAScramble og var kommet en måned hertil i arbejdsmæssig henseende, og derfor havde fået mulighed for at slå sig ned i et sommerhus i Herlev. Ham lykkedes det trods alt at få en frokostaftale i stand med den 9. maj, men den efterfølgende brydeaftalen måtte jeg indtil videre kigge i vejviseren efter, selv om han stadig er her i byen indtil månedens udgang. Tjah! Sidste bud i denne måned var en fyr med profilnavnet DirtyJerZ fra Manhattan, som havde booket en kamp med mig den 21. maj, og med ham vil jeg nok kunne blive udfordret med mere dirty tricks, og med den kamp blev han faktisk den eneste modstander, der havde guts nok til at melde fra på forhånd, da han dagen før vores aftalte kamp meldte afbud fordi hans administrerende direktør kom til USA på et uventet besøg, så han kunne ikke rejse ud som planlagt. Men han ville gerne komme ved en senere lejlighed og vil alternativt også meget gerne besøge mig i Trenton når jeg er der. Så jeg må nok holde mig i skindet indtil Squeezerian kommer til byen den 6. juni. For ham har jeg en fonemmelse af at jeg kan stole på!
|
|