Navigation:    
Start  >  Blog 
> 1. juni 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ti år med blodprop Torsdag, 01.06.23

Ser jeg tilbage til hvad der skete for mig i juni 2013 er der én ting, der trækker de største overskrifter, og det er, at jeg den måned ved afslutningen af min sommerferietur hos Max(cita) i Ottawa blev ramt af en blodprop, der tydeligvis ændrede mit liv for fremtiden, hvorfra jeg har sakset dette udklip: "Nu havde jeg dårligt nok nogen følelse i højre hånd, og det blev kun værre, efterhånden som dagen skred frem. I løbet af dagen fik jeg totalt mangel på kontrol af højre hånd, og det begyndte også at brede sig ned over højre ben. Det medførte også en stigende tendens eller risiko for svigt i højre knæ, og dermed et farvel til stabiliteten i knæet - og i benet som sådan. Jeg kunne ikke undgå at tænke på, at jeg knap tre uger forinden havde løbet marathon her i Ottawa, og nu kunne jeg knap nok bevæge mig rundt. Men alt andet lige skulle jeg være glad over, at jeg trods alt havde fået løbet her i Ottawa, selv om det trods alt havde været umanerlig langsomt. Og noget tydede på, at der måske mere var tale om en permanent ændring, for som dagen gik fik jeg det kun værre. Og hen under aften var så godt som hele den højre side af kroppen paralyseret. Men så blev det vistnok heller ikke værre"
Jeg var efterfølgende indlagt på hospitalet i seks uger da lægerne forsøgte at finde frem til, hvad der havde forårsaget denne paralyse, men i enden måtte de bare konstatere at det var en blodprop. Så jeg blev udskrevet tidsnok til at kunne tage med Paul til Gay Games i Antwerpen - omend jeg her blot var med som tilskuer. Jeg kunne stille og roligt starte op som løber igen ved at træne på et lille stykke strandbred i Ellingelyng, men at løbe konkurrenceløb i Antwerpen var dog udenfor min rækkevidde. Det var Pauls planer om at jeg skulle løbe 3-4 marathons med ham i 2014 i Australien, men det blev ikke til noget, omend jeg dog kunne løbe et 10km konkurrenceløb i Townsville. Og den kalveknæethed, som Paul havde bemærket da vi løb sammen i Köln i sommeren 2011 blev ikke behandlet ved den lejlighed. Men den medførte mine to knæoperationer i 2019 og 2021, og siden har jeg ikke løbet konkurrenceløb.
Dagblog 12. juni 2013: Malfunktion i højre side af kroppen

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.