Navigation:    
Start  >  Blog 
> 15. juni 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ny sikkerhed med MitID vil kræve en formue Torsdag, 15.06.23

Vi har gennem de seneste år været udsat for stigende udfordringer med at få vores digitale godkendelse af økonomiske transaktioner til at fungere efter hensigten. Indledende med Nem-ID som de fleste uden større udfordringer fik til at fungere. Men som så mange andre indretninger, der kunne lette vore økonomiske transaktioner, var denne teknologi selvfølgelig også interessant for uvederhæftige personer, som derved kunne bedrage folk til at give dem carte blanche til at trække de ønskede beløb fra deres bankkonto. Det var grunden til, at det ikke længere skulle være nemt at bruge digital godkendelse. Nem-ID blev skrottet, og som en Fugl Føniks fik vi MitID i stedet, som var mere besværlig at blive opgraderet til, specielt for dem der ikke havde en smartphone, og som derfor måtte have assistance fra kommunernes Borgerservice for at opgradere deres gamle Nem-ID til den nye og moderne MitID. Med det resultat, at mange kommuners Borgerservice gik ned og ikke kunne betjene de mange andre henvendelser som kommunernes øvrige borgere havde brug for. Og indkørselsperioden måtte forlænges med flere måneder. Og dem der ikke boede umiddelbart i nærheden af en Borgerservice måtte ud på en større rejse på at komme på MitID; Politiken har løbende fortalt om en person, bosiddende i Toronto, om hans problemer med at komme på MitID, hvilket medførte at han måtte krydse Atlanten til Borgerservice for at blive opgraderet til MitID. En opgave, der ligesom Folketingsvalget sagtens kunne udføres af vore diplomatiske repræsentationer. Og han måtte selv betale de tusindvis af kroner af egen lomme, da han jo ikke længere kunne bruge sin Nem-ID. Og nu er Digitaliseringsstyrelsen klar til at gøre det endnu mere besværligt at bruge MitID. Man er nemlig så forblændede af smartphonens muligheder at det ikke er nok at man kan bruge den til at opgradere den til den nye version, men nu skal bruge den hver gang. Overskriften lyder ellers blot at det skulle være nemmere, da MitID nu har opdateret deres app, der skulle gøre det nemmere at bruge MitID på telefonen, hvilket jo kan være fint for dem, som har en smartphone. Men dem, som godkender deres økonomiske transaktioner på computeren (som jeg gør det) skal man scanne en QR-kode på computerskærmen for at kunne godkende handlingen. Så måske jeg i fremtiden skal til Borgerservice hver gang jeg vil købe noget på nettet. Med mindre jeg vil betale lige så meget for at købe en smartphone, som fyren fra Toronto måtte betale for at rejse til Borgerservice!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.