Ganske overraskende ser det ud til at gå fremad med mit løb. For hvor jeg i januar havde mine betænkeligheder, hvorvidt jeg ville være i stand til at løbe ti kilometer i den måned, vel vidende at jeg for nogle år tilbage ikke havde de mindste problemer med at løbe denne distance på et enkelt træningspas, så lykkedes det mig alligevel, selv om jeg i flere år ikke havde løbet den distance på en måned før. Og endnu mere overraskede det mig, at jeg hver de følgende måneder kunne løbe yderligere en kilometer længere, uden at jeg følte at jeg krævede for meget af min krop. Således at jeg her i juni havde programsat en distance på 15 km, hvilket skulle være overkommeligt da jeg havde løbet endnu længere i maj. Og dette mål nåede jeg allerede fem dage før måneden løb ud. Så alt andet lige er jeg ganske tilfreds med at få løbet de planlagte 15 km her i juni måned. Derimod kniber det mere med mine andre aktiviteter. Kun tre egentlige aktivitetsdage blev det til, bortset fra de fire dage jeg var ude at løbe. Selv om jeg jo i de seneste år har været bekymret over at jeg ikke fik løbet så meget udendørs som jeg gjorde før knæoperationerne, og tilmed ikke engang har haft en eneste løbetur på bånd i denne måned. Men for mig har løbeture på bånd kun været at betragte som sekunda når jeg ikke var i stand til andet. Og disse tre aktivitetsdage fordeler sig med mine to forskellige programmer for vægttræning plus en enkelt cykeltur, så det kunne være værre. Men heller ikke en eneste travetur blev det til her i juni måned. Jeg havde jo i starten af denher måned satset på at jeg kunne få lidt mere gang i brydningen, da jeg havde kendskab til flere brydere der ville komme her til staden, men det blev desværre ikke til så meget. PAScramble resulterede kun i en ganske vist hyggelig frokostaftale, og squeezerian blev aldrig til mere end nogle udmærkede billeder til arkivet. Til gengæld skulle der i det mindste være mulighed for at jeg vil kunne få noget seriøs brydning næste måned, hvor jeg har planlagt endnu en tur til London.