Tilbage i marts havde jeg stillet mig i udsigt, at jeg ville kunne foretage seks udlandsrejser i dette år, og foreløbig har det kun været til Berlin i februar, idet turene til Dresden i maj og Heidelberg i juni ikke er blevet til noget da det ikke lykkedes mig at få kalendrene til at passe. Derfor skulle man forvente at jeg ville råde bod på det i dette andet halvår og foretage fem udlandsrejser, men sådan kommer det næppe til at gå da jeg faktisk befinder mig ganske godt med at blive hjemme og fokusere på at holde min krop aktiv, specielt fordi jeg forsøger på at vende tilbage til løbetræningen igen, selv om det måske også vil være på bekostning af brydningen. Foreløbig har jeg kun skrevet fire udlandsrejser ind i mit opgavehæfte for resten af året, og det er dels London her i juli, Trenton og Delta i august/september, Manchester i oktober og Dresden i december. Hvilket betyder at også min tiltænkte tur til Berchtesgaden i efteråret, hvor jeg skulle have besteget Schneibstein samt muligvis besøge Christoph og Kirsten når jeg alligevel kommer forbi München, går fløjten. Og derved mister jeg også muligheden for at vende seriøst tilbage til bjergbestigningen i år da jeg ikke har nogle alternative bjergture at se frem til i år. Hvilket nok heller ikke gør så meget, da jeg stadig har udfordringer med at gå i bakket terræn og nok skal bruge en vinters træning på at genvinde min bevægelsesfrihed. Til gengæld er der også i år overvejende fokus på brydningen da turene til Berlin og Manchester samt til dels London og Trenton i større eller mindre grad vil beskæftige sig med brydning, hvor jeg i begge de sidstnævnte vil bruge en del af tiden på bdsm aktiviteter: under London-turen skal jeg bruge tre dage i starten af turen hos Chris i Hampstead, og da han er in i langtidsbondage og suspension og har både straitjacket og sleepsack skal jeg nok få tiden til at gå der. Og hvad der vil ske når jeg er i Trenton giver sig selv når fire af dagene skal tilbringes på Deltas camp. I Dresden forventer jeg ikke at få brydet noget, men der vil nok være mulighed for lidt zentaihygge med Andy. Manchester-turen er nok den mindst planlagte af årets ture, men da jeg har ikke mindre end otte brydere i Manchester-området, der gerne vil bryde med mig bliver der nok ikke plads til så meget andet. Så det bliver nok ikke til mere end fem ture i år - men så må jeg blot forsøge at få det bedste ud af disse ture.