Efter at have tilbragt tre ganske spændende dage hos Chris i Wiltshire var jeg nu tilbage i mit velkendte Travelodge hotel i London igen. Hvilket nødvendigvis ikke betød at jeg kunne slappe af, for jeg havde aftalt med to brydere at de skulle komme til mit hotel i dag. Men foreløbig kunne jeg blot nyde en stille og rolig morgenmad. Det var en temmelig blæsende morgen, men foreløbig regnede det i det mindste ikke. Hotellets café havde store vinduer ud mod en smøge, der løb bag hotellet og førte fra Bankside på Themsens højre bred til en lille park på den anden side af Waterloo Road. Tilsyneladende var denne smøge populær for løbere, der derved kunne undgå den tunge trafik omkring Waterloo. Denne del af London indbød ikke umiddelbart til længere løbeture, måske derfor er London Marathon så populært, eller måske det også er en mulighed for at undgå den ujævne flisebelægning her i byen, som på dette punkt ikke er bedre end Østerbro derhjemme. Tilbage i London skulle jeg tilbage til det, som jeg havde gjort forrige år da jeg havde været i London, nemlig brydningen. De tidligere gange jeg havde været i London for at bryde havde jeg gjort god brug af matroom'et i High Barnet, men det var blevet lukket nogle få måneder forinden, og det eneste alternativ, jeg umiddelbart kendte noget til, Grove Park, var også lukket, så den eneste mulighed for at kunne bryde på et matroom ville være at tage til Walthamstow, men det var jeg lidt betænkelig overfor. Dels fordi denne facilitet blev drevet af en kvinde, og hvilken forstand har kvinder på brydning, andet end 'catfights'? Og derudover var Walthamstow ikke specielt billigt at besøge, hvilket der dog var en god grund til, fordi lokalepriser her i London var steget med raketfart gennem snart mange år. Og så hjalp det ikke at Bernd fra Berlin som regel brugte denne facilitet når han var i London for at bryde. Så jeg havde kun hotelværelset at bryde på, men det lod ikke til at genere de to fyre jeg skulle bryde med i dag, hvilke var Chapster, der ville komme kl.12 og Britprobear65, der ville komme kl.17. Og ganske traditionelt gik jeg i god tid ned i lobbyen for at tage imod mine gæster - men desværre var der ikke nogle af disse der kom forbi i dag. Chapster havde ganske vist skrevet til mig flere gange om at han så frem til at pinne mine arme så jeg ikke kunne tappe ud eller forhindre ham i at have erotic fun med min krop. Men hvad nytter det hvis han ikke har mandsmod nok til at møde op til en match? Ganske vist vidste jeg godt at jeg var handicappet fra start da jeg her jo ikke kunne kommunikere via MeetFighters, hvilket vi havde gjort mens jeg var i København. Men det havde jeg jo fortalt ham inden jeg tog afsted, og at vi måtte bruge telefonen for at få kontakt. Men jeg hørte aldrig fra ham, så det var endnu et no-show til samlingen. Britprobear65 var delvist undskyldt, for de havde angiveligt haft en krise på hans arbejde i klinikken, hvorfor han havde måttet arbejde over tid og først slap fri kl.22, fem timer efter at vi skulle have mødt hinanden. Jeg ved at dette er et konstant problem ved aftaler i London, men vi havde trods alt stadig lyst til at bryde med hinanden, så i det mindste vil jeg ikke give ham et red mark for no-show, så han bliver stadig på min liste over potentielle modstandere i London. Men to kampe her, der ikke blev til noget, bestyrkede blot mit indtryk af, at Londons brydere er temmelig utilregnelige. Ligesom ved mine foregående besøg.