De foregående tre uger har hele landets opmærksomhed været rettet mod Tour de France, hvor vi på trods af det, at vi er et lille land uden bjerge, har haft hele elleve cykelryttere med i det, der kaldes verdens hårdeste cykelløb. Og selv om jeg ikke er den helt store cykelentusiast (eller måske netop derfor) fulgte jeg med i P4s daglige reportager fra Touren. Ganske vist har der også været daglige reportager på TV, men da jeg jo ikke har TV var det udmærket, at også os 'sortseere' kan følge med. Omend det var unødvendigt generende at jeg ikke havde mulighed for at følge med på de sidste to etaper, herunder den sidste etape på Champs-Élysées fordi man i programredaktionen havde vurderet at det var vigtigere at se nogle spille fodbold. Hvem det var der spillede vidste jeg ikke, for der havde jeg allerede slukket radioen. Men så var det da godt at jeg stadig havde min gode gamle pladespiller når de moderne computere nu ikke længere har en cd-spiller som standardudstyr og nu der ikke var noget spændende at høre i radioen. Så jeg kunne ikke høre om Vingegård rent faktisk havde vundet Tour de France i forgårs som jeg havde regnet med da han havde syv minutters afstand til den nærmeste forfølger. Men alligevel var det rart at få det bekræftet da jeg kunne åbne min morgenavis i går; jeg har jo ikke så meget hastværk, og det er jo først i morgen at han skal hyldes på Københavns Rådhus og i overmorgen i hans hjemby Glyngøre. Og måske Jonas Vingegårds sejr kan få folk til at tænke på at en cykel er noget der bør drives af en rugbrødsmotor og ikke af elcyklens elektromotorer, som ikke har andet formål end at gøre folk dovne. Eller af en durum, som Vingegårds udtalelser efter sejren kunne tydes i retning af! Selvfølgelig er det bedre for både miljøet og konditionen, når nogen kører på en elcykel end en knallert, men det gøre nu også trafikken mere uoverskuelig når cyklisterne bevæger sig med store forskelle i hastighederne.