Det er nu ti år siden at jeg blev ramt af denne blodprop, og det betyder, at når jeg fremadrettet ser på mine tilbageskuende blogs altid vil se på en fyr, som tidligere har foretaget bemærkelsesværdige bjergbestigninger og gennemført ni marathons - men ikke længere vil være i stand til det, selvom det stadig vil ligge i mine tanker, omend disse aktiviteter nok vil forblive der. Derfor er denne blog, der beskriver min første tur i motionscentret efter jeg var blevet udskrevet fra hospitalet, nok være at betragte som den første dag i mit nye liv. Så herfra har jeg naturligvis sakset dette udklip: "I dag var jeg så for første gang i nyere tid i motionscentret, hvor jeg lavede andet end blot at gå i bad. Jeg havde lavet et program bestående af to dele, hvor jeg først tog en runde i romaskinen for at få lidt bevægelse i mine ømme knæ, hvor specielt det højre ikke var for glad for at bevæge sig, og derefter en tur på løbebåndet, som jeg dog kun brugte som gåbånd, da jeg stadig ikke ville være i stand til at løbe. I romaskinen tog jeg en rolig tur over 2000 meter, som jeg afviklede på 11m 46s, som herefter kan være min reference ved fremtidige aktiviteter, og på løbebåndet startede jeg ud i roligt tempo på 3,2 km/h, som jeg gradvist satte op til 3,4 km/h. Jeg havde her tænkt at jeg ville gå et helt antal km, dog mindst en halv time. Jeg var dog ikke sikker nok på benene til ikke at holde i gangbarren, da jeg havde tendens til overbalance, men med 700m tilbage satte jeg tempoet op til 4,0 km/h, hvilket selvfølgelig ikke var hurtigt, men jeg var noget mere fri når ikke jeg behøvede at holde i barren. Til slut skruede jeg op til 4,2 km/h, og jeg nåede derfor også her 2 km på 33m 29s. Og jeg håber noget sådant kan blive en daglig træning fremover."
Jeg kom ganske vist relativt hurtigt i gang med at løbe igen, og jeg mener da også at jeg ved det efterfølgende nytår var i stand til at løbe (langsomt) ved et 10km løb i Fælledparken og den følgende sommer gennemførte yderligere et 10km løb da jeg var i Australien. Men få år senere gik det alligevel ned ad bakke igen, hvilket skyldtes mine knæoperationer og medførte næsten tre år uden at kunne løbe. Men efter den sidste knæoperation gik det fremad igen, og sammenlignet med det "tempo" jeg havde for ti år siden går det i dag selv efter knæoperationerne alligevel hurtigere. Det selv om jeg stadig slæber uhensigtsmæssigt på fødderne, så det må jeg få gjort noget ved som jeg talte med Erik om ved frokosten på Gammeltorv i dag.
Dagblog 2. august 2013: Genoptræning i motionscentret