|
|
Kapituleret for bodyslams
|
Tirsdag, 29.08.23
|
Når nu ikke det skulle blive muligt for mig at bryde med brottara fra Ängelholm var det da godt at jeg havde andre alternativer, for blot to dage senere kunne jeg sætte mig ombord i SAS-maskinen til Newark med det umiddelbare mål at genoptage mine årlige besøg på campen i Delta. På grund af pandemien havde jeg ikke været der siden 2019, så det var nu fire år siden jeg havde været på Delta - men jeg havde dog været hos John forrige år, hvor jeg i anledning af Independence Day havde besøgt ham, og sammen med ham havde vi foretaget flere ture nordpå i Hudson River Valley for at besøge et par af hans venner. Men John havde dog også ageret chauffør på en tur til New Jersey's High Point, således at jeg kunne gøre et forsøg på at genopfriske min gamle interesse for bjergbestigning. Og endelig havde jeg også taget John på ordet da han nogle år tidligere havde sagt, at hvis jeg skulle bryde med nogle af de lokale fyre foretrak han helt klart at vi kunne gøre det i hans dagligstue, således at vi ikke skulle bryde på et tilfældigt motels med dets tvivlsomme renlighed, med det resultat at jeg kunne risikere at slæbe forskeligt utøj med hjem i hans lejlighed. I går aftes landede jeg så med flyet i Newark og blev selvfølgelig hentet der af John. Og i dag skulle jeg så have min første brydekamp i år i Trenton. Modstanderen hed Gary, og han gik under profilnavnet slam nj. Jeg har egentlig altid forestillet mig at det for mig var bedre at kæmpe med de tunge drenge for derved at få godt med sved på kroppen, og med en vægt på 132 kg var han helt klart en af slagsen. Hvis så bare det havde været et flot muskelbundt, men da han samtidig var 15 cm lavere end mig og samtidig vejede 33 kilo mere kunne man tænke sig til resten - og hvis ikke man kunne forestille sig det kunne man blot læse af hans profilnavn, at hans hemmelige våben var hans bodyslams, hvor han lod sig tordne ned over sin modstander. Jeg har hverken givet eller modtaget bodyslams før, og med hans velpolstrede krop var det ikke ham der kom til skade. Så der var ingen vej udenom, og efter kort tid måtte jeg kapitulere og anerkende ham som den sejrende part.
|
|