Der var godt nok mange fyre her på Delta, som jeg ikke havde set før, men ind imellem var der alligevel nogle som jeg kendte fra mine tidligere besøg, og en af disse var Martin Pash, som jeg kendte under sit alter ego som manbound. Af ham var jeg blevet hængt op i mine ankler ved Delta i 2018, som en videreudbygning af en tilsvarende situation hos Felix i 2016, hvor jeg havde bemærket at det var mere overkommeligt at have armene fri, da det mindskede trykopbygningen i mit kranium når jeg hang med hovedet nedad, hvilket ikke var muligt når jeg var blevet hængt op i min lædersleepsack. Denne gang mindede ret meget om situationen fra 2018, men her i 2023, hvor det var tredje gang jeg lod min krop udsætte for sådan en gang suspension, ville jeg gerne fokusere på dette vertikale stretch, som en sådan vertikal rack giver mulighed for. Så jeg blev hængt op i Upper Gym, og jeg havde instrueret Martin om at han denne gang skulle give mig et godt stræk. Og det gjorde han da også da først mine hænder var bundet ned - men nok ikke så meget som jeg kunne forestille mig da han flere gange lod mig svinge frem og tilbage. Til denne situation havde jeg ganske vist taget min kræftramte favorit-gummimaske med. Men brugte den dog ikke, da jeg stadig kunne forestille mig at jeg kunne blive søsyg deraf, om end Martin havde taget sin egen blindfold med, og det var begrænset hvor meget den kunne begrænse mit udsyn. Så søsyg blev jeg ikke, men det var nu ikke ideelt at vi havde denne session lige efter morgenmaden, da jeg et par gange fik sure opstød omend jeg dog ikke kastede op. Da jeg efterhånden kunne føle mine fødder sove bad jeg Martin om at blive taget ned igen, og det gjorde overraskende ondt i min nedre ryg, selv om Martin havde hidkaldt John for at være sikker på at jeg kom ned i god behold. Men det er altså en god ting ved at lege i Deltas rammer, at der altid er andre fyre omkring der er klar til at give en hjælpende hånd hvis man skulle få brug for det. Og jeg havde behov for at slappe af da først jeg var kommet ned på jorden igen. Det var anklerne som mest var generet af at jeg hang så længe; Martin fortalte mig at jeg havde hængt med hovedet nedad i 44 minutter, hvilket var præcist dobbelt så længe som jeg havde gjort det i 2018, så der var ikke behov for at jeg forsøger at gøre det i endnu længere tid næste gang. Martin havde denne gang amuseret mine kugler med et pinwheel, men jeg bør nok gå efter, at jeg næste gang skal søge at få udløsning, gerne med brug af en vibrator, men allerhelst med en Venus2000, hvilket jo må være en fantastisk oplevelse når jeg er blevet bundet op og ikke er i stand til at give efter for min krops naturlige ønsker.