|
Som en del af det faste program ved Delta var der også den traditionelle søndagsbanket, hvor det blev forventet at alle deltagerne stadsede sig blot en lille smule op til denne festmiddag. Jeg har jo ikke rigtigt noget 'stadsetøj' og da slet ikke noget der passer til et fetishevent som Deltas. Og med den begrænsede pakkekapacitet jeg har ved min lange transatlantiske rejse måtte jeg nødvendigvis finde noget tøj, som kunne bruges til flere funktioner, og til denne lejlighed havde jeg taget mine Football Pants og min jersey med fra den Green Bay Packers uniform, jeg gennem de seneste elleve år havde samlet sammen og fragtet hjem på mine adskillige rejser mellem Newark og København, og som jeg muligvis kunne have en session med i Trenton sammen med John's mate Tommy. Men måtte nødvendigvis lade både mine shoulder pads og mine cleats blive hjemme, for ellers ville der ikke være plads til andet i min rygsæk - men til gengæld havde jeg også taget mine pads med til disse pants, således at jeg måske kunne gentage den popularitet jeg havde fået da jeg i 2016 sidst havde haft dem med til Delta, og hvor jeg for øvrigt også havde fået positive kommentarer fra betjentene i Newark Security da jeg var på vej hjem. Og de vakte da også almen accept ved banketten i år, hvilket to af de andre banketdeltagere også kommenterede. Men det var nu rart at være i uniformen igen; det var bare trist at det vil vare længe før jeg kan lave en tackling session med Tommy på grund af mine skrøbelige ben - hvis da nogensinde. Måske det også var et forkert valg jeg i sin tid havde truffet da jeg samlede min uniform sammen hjemme på Østerbro, hvor der næppe vil være nogen mulighed for at lave en tackling session. Men jeg bør nok ikke umiddelbart opgive mine bens muligheder. For selv om de absolut ikke er i topform i øjeblikket kan det måske være at de bedrer sig med tiden hvis de får det rigtige skub, da det overordnet set trods alt går den rigtige vej med træningen - selv om jeg lader til at være i et lavpunkt for tiden. Men jeg må se på det når jeg er hjemme igen og kan genstarte min løbetræning senere på måneden. På vej hjem fra Deltas banket i min Green Bay Packers uniform. |
|||||
Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet. Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk. |