Navigation:    
Start  >  Blog 
> 12. september 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Udfordringerne med at bryde i USA Tirsdag, 12.09.23

Således blev det noget begrænset hvor meget bondage fun jeg kunne få ud af de to uger i Trenton og på Delta, og heller ikke brydningen har jeg fået så meget ud af, selv om jeg havde fået flere gode bud efter at jeg havde sat min ankomst til Trenton op på Meetfighters aktivitetsliste og jeg havde mulighed for at låne en af John's computere. Men hvad nyttede det når Meetfighters' hjemmeside pludselig giver en fejlmelding om, at der er andre der kan kigge mig over skuldrene og jeg derfor bliver afvist af sikkerhedsmæssige grunde - jeg giver jo hverken bankoplysninger, vitale passwords eller andre hemmeligheder fra mig når jeg er på nettet, så jeg har jo ikke noget at være bange for. Men inden jeg blev smidt af nettet havde jeg blandt alle de interessante fyre som den eneste haft kontakt med Idwrestler, som arbejdede som depot clerk ved metroen i D.C., og ham havde jeg nået at foreslå at vi kunne mødes i Trenton kl. 11 i torsdags for en match - men den besked havde han endnu ikke læst fredag morgen, så han havde vel nok regnet ud hvor det bar henad. Måske det heller ikke var en alt for smart idé at planlægge en mængde brydekampe på samme tur som en Delta da der let bliver for meget at slæbe på og det er for bøvlet at komme rundt her uden bil. Men samtidig giver det mig flere muligheder for at bryde i Nordamerika, og gennem årene har jeg planlagt flere ture herovre, som dog desværre bedst kan ordnes med bil. Jeg har jo tidligere planlagt brydeture til Lansing MI, hvor jeg jo har proheelmi og wantowrsl der venter som en udfordring, og jeg har jo også en tilsvarende udfordring fra cab40 i Montreal (selv om han ifølge Meetfighters nu skulle bo i Brasilien). Og jeg har jo ganske vist stadig kørekortet, men det er ubehageligt mange år siden at jeg har kørt bil, så måske skal jeg skulle lidt væk fra min klassiske tradition med at lægge flere aktiviteter ind under den samme tur. Jeg har jo tidligere foretaget simple flyveture blot for at bryde, og på min seneste tur til London fik jeg overhovedet ikke brydet, så nu hvor min økonomi gradvist bliver bedre skulle jeg måske genoverveje korte flyveture til lokaliteter, hvor jeg måske blot kan få blot en enkelt kamp - selv det logisk nok også vil medføre en større risiko for at jeg kommer hjem uden udbytte. Her sidst på måneden pønser jeg på en hurtig tur til Frankfurt, og hvor jeg herfra, takket være de gode tyske togforbindelser, tænker på at bryde med en eller to fyre i Köln samt en tredje i Karlsruhe, og på den tur er der flere af modstanderne der kan tilbyde en seng for natten, så der vil der nok ikke være de store udgifter forbundet med overnatningen, det kræver jo bare de nødvendige fly- og togbilletter.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.