|
|
I defensiven
|
Torsdag, 28.09.23
|
Nu var det jo ikke blevet til noget med at møde Dadwrestler her i Köln, men min underbevidsthed fortalte mig at Bonecrusher var mere seriøs og i hvert fald mere pålidelig. Alene af den grund at vi ikke havde haft nogle problemer med at få vores chat på Meetfighters til at glide. Gennem længere tid havde jeg haft en interesse i at bryde med de tungere fyre - oprindeligt fordi jeg ikke ønskede at skade min modstander, og en sådan tungere fyr kunne jeg forestille mig ville være mere modstandsdygtig, og da Bonecrusher vejede ca 30 kilo mere end mig var han ganske rigtigt også mere modstandsdygtig. Men han vidste også hvad denne ekstra vægt kunne bruges til, og tilsyneladende satte sig også for at bruge den. Fra hans anbefalinger kunne jeg læse at han nærmest var som dr. Jekyll og mr. Hyde, således at han var ganske flink når det drejede sig om at vise rundt i byen eller hygge sig om en pilsner (selvfølgelig en Kölsch). Men når først han havde sin modstander på måtten, for sådan en havde han selvfølgelig også, skulle man være agtpågivende da han ikke veg tilbage for at bruge sin vægt. Hvilket han bestemt også gjorde når først vi lå på måtten, for snart var jeg under ham. Mod ham havde jeg ikke de store chancer. Ikke blot fordi han var syv år yngre end mig, men også fordi han havde teknikken til at bringe mig i defensiven. Naturligvis havde jeg mine mobilitetsmæssige udfordringer efter mine knæoperationer, men han havde så meget overskud og overblik over situationen at han ikke udnyttede det, således fravalgte han eksempelvis at prøve mig i en Boston Crab, da det næppe ville være godt for mine knæ! For selv om han i sin profil havde skrevet at han godt kunne lide at tilintetgøre sin modstander med en lang række holds var han tydeligvis ikke interesseret i at sende sin modstander på hospitalet. Og selv om jeg gjorde mit bedste for at holde status quo kunne han blot skrue op for sin muskelstyrke, således at det i den sidste ende blev som han ønskede det. Så selv om jeg ikke havde så meget kamperfaring kommenterede han senere at jeg havde gjort god modstand, hvilket han var ganske tilfreds med. Og det var jeg såmænd også, så jeg kunne forestille mig at han bestemt kunne være målet for en senere tur til Köln.
Solidt lagt i en Camel Clutch af Bonecrusher.
|
|