|
|
Erfaringerne med mine nye neongule Chuck Taylor All Star II
|
Mandag, 06.11.23
|
Jeg har efterhånden en righoldig samling af de gode gamle Converses, da det vel er henved fyrre år siden at jeg købte mit første par, og efterfølgende købte skiftevis et rødt og et grønt par så jeg havde noget at skifte med - og i en periode bar begge farver, da jeg jo altid har kunnet blive betragtet som en farverig person. Selv om jeg ellers for det meste har købt nogle nye modeller i andre farver end de sædvanlige. Dette fordi jeg for 10-15 år siden købte mine hjem fra USA, hvor de ikke bare havde et større udvalg af farver, men også var meget billigere end herhjemme. Specielt efter postvæsenet fik lov til at opkræve sin 170-kroners strafafgift for pakker, som kommer fra non-EU lande. Hvilket blot medførte at jeg som regel bestilte dem sendt til min kammerat i New Jersey i stedet, hvor jeg fik oprettet et fjernlager, således at jeg blot kunne tage mine varer med hjem når jeg hvert år besøgte ham i New Jersey. Tilbage i 2015 lancerede Converse dog deres nye Chuck Taylor All Star II, som skulle være firmaets måde at fremtidssikre deres gode gamle Chucks på, og forrige år fik jeg så bestilt et par af denne nye model. I august fik jeg så selv fødderne i denne model II, selvfølgelig i en farve jeg ikke havde i forvejen. Men hvorvidt denne model II skulle være bedre i den gamle model, som hundrede års Converse-aficionados har travet tyndsålede gennem mange år, stiller jeg mig let tvivlende overfor. Converse har nu indgået et samarbejde med Nike, der har lagt deres Lunarlon-indersål i skoene, og selv om det gør disse nye Converses mere behagelige og affjedrende at gå med savner jeg dog den kontante respons fra underlaget som den tidligere model havde. Converse All Stars er jo født som en basketsko, og jeg kan ikke forestille mig at denne fjedrende sål vil være en fordel på basketbanerne. Derudover er pløsen fæstnet til skoens sider ved sålekanten med elastiske bånd. Hvilket selvfølgelig gør at pløsen forbliver i den rette position, men det gør også skoen noget mere besværlig at få på medmindre man løsner snørebåndene langt ned. Så når skoen er bundet fast bliver den også i den rette position, men så stort et problem synes jeg ikke det var når pløsen skred til siden.
Mine nye neongule Chuck Taylor All Star II.
|
|